 UGENS KLUMME: Da POP FM igen igen blev lanceret nu som landsdækkende radio, og denne gang på 100 FMs gamle frekvenser, meldte de noget besynderligt ud lige før åbningen. De proklamerede nemlig, at stationen ville være renset for selvfede værter. Jeg talte med en god ven, som er i reklamebranchen, og han afslørede overfor mig, at det altid er en lidt svær (læs misforstået) strategi, at fortælle kunderne hvad man ikke er, i stedet for hvad man er, eller minimum ønsker at være. Nå, men os selvfede værter, kunne så sidde og tygge lidt på den.
Efter at have hørt POP FM en håndfuld gange, én gang hvor de fredag aften i fest timeslottet spillede 'A Whiter Shade Of Pale' med Procol Harum (!!!), én gang hvor de spillede 'China In Your Hand' med Tpau og adskillige gange at have hørt 'Danmark' med Shubidua, har jeg stadig svært ved helt, at forstå hvad POP FM er...altså bortset fra at de ikke har selvfede værter.
Det jeg ved om dem, er at de ikke har fundet ud af at lyttere over 35 år også kan lide at feste og danse rundt fredag aften (i hvert fald ikke, da jeg hørte dem).
De kender ikke forskellen på hvilke sange, som kan klare en rotation, og hvilke sange, der skal spilles en enkelt gang eller to om måneden. Og endelig hørte jeg altså TPau midt i deres firser-eftermiddag lørdag.
Her var værten bestemt ikke selvfed, han var en smule overstadig, og fyldte de 30 sekunder som han var blevet begavet med, ud med fraser om støvede firserplader og åbning af skattekisten.
Relevante, sjove, anerledes firserfortællinger, som f.eks. dem Dennis Johannesson leverede i sine glimrende firserprogrammer på P4 denne sommer, det er der ikke plads til på POP FM, ej heller selvfede værter.
Nå, men som jeg har fået det fortalt, var det jo så også bare over halvdelen af de lyttere, som havde radioen tændt, der lyttede med når den glimrende Dennis fyrede sit firsershow af.
Mærkeligt at så mange gad lytte med, Dennis sprudler jo, det brager ud af radioen at han elsker at lave det, og tænk dem fru Heilbunth, han virker meget glad for sig selv, måske ligefrem selvfed!
At POP FMs besynderlige prioritet af en hel del aldeles selvudslettende og meget anonyme værter er en misforståelse, ved de fleste som arbejder med elektroniske medier.
De ved f.eks. at de fleste danskere - og her taler jeg ikke kun teenagere, for længst har forstået at finde de skræddersyede musik, talk eller reportageradioer, som passer dem på nettet, på DAB eller deres 'eget' show på en IPod, smartphone eller anden gadget.
Derfor giver det ikke nogen mening what so ever, at tro man kan playliste sig til succes hos moderne mennesker.
Her hjælper kun personligheder, folk som brænder for at være på og formidle, værter der næsten ikke kan vente, til de skal præsentere det næste fede stykke musik.
Dedikerede værter har man endnu et par stykker tilbage af på DR, selvom det siges, at arbejdsklimaet svarer til temperaturen på Grønland i januar. Og på trods af at paranoiaen over, hvem der ryger næste gang og en del medarbejderes fokus på at virke uundværlige i stedet for at være det, er der stadig et par personligheder (læs selvfede værter) tilbage.
Et af de største og lysende talenter, som efter en del træning har fundet kampformen er Huxi Bach. Da han strøg ironien og sarkasmen, dukkede der en enormt opfindsom, underholdende og lun vært op. Ikke mindst hans geniale parløb med Karen 'du kan ikke stoppe min ordstrøm' Thisted har vist sig, at være en lille genistreg.
De klæder hinanden så meget, at fire X to timers radio med dem om ugen i 'Den løse kanon' slet, slet ikke er for meget.
Nå, men de har fået etableret sig, og fundet formen. Så meget at de netop har vundet prisen for det bedste radioprogram i Danmark. Det fik dem efterfølgende til at blive endnu bedre (og uha lidt selvfede), og den gode rytme har udmøntet sig i kontant afregning med en stigning i det daglige lyttertal på mere end 100.000 ekstra lyttere.
Sådan!
Eller rettere nej, for nu lukker programmet!
Ja, I læste rigtigt, det lukker.
Angiveligt fordi Huxi har sagt op, og muligvis skal noget andet.
Og nu er jeg jo ude i gisninger, men det kunne jo være, at han ikke mente at hans og Karens' succesprogram havde de rigtige arbejdsvilkår.
Hvis det var tilfældet, er det (og her gætter jeg ikke!) ikke første gang det sker, at chefer, mellemledere og andre teoretikere i DR har held til at slå en af deres egne darlings ihjel.
På P3 havde man sågar på et tidspunkt en decideret strategi, som gik ud på at når/hvis programmer blev for populære, skulle de stoppes!!!
'Hvorfor' hører jeg dig spørge. Svaret er såmænd det noget komplicerede, at man ønskede at P3 skulle være en slags underdog, som skulle snappe nr. et radioen i haserne hele tiden. I udlandet skulle den snappe efter en stor og meget aflyttet kommerciel radio, men da det jo som bekendt stadig hedder 80-20 i DRs lytterfarvør, kan sådan en strategi virke aldeles uforståelig.
Og jeg er ret sikker på, at de mange, mange mennesker som lytter til f.eks. 'Den løse kanon' har rimelig svært ved at forstå, hvorfor deres licenskroner for en dels vedkommende ikke godt kan gå til programmer, de rent faktisk lytter til og ser på.
Så selvom ambitiøse folk går til 'Radiodays' og i det hele taget gør en masse for at dygtiggøre sig er der status quo på det danske radiomarked.
I det ene ringhjørne sidder mastodonten med de mange lyttere, som er i krise hvadenten de laver populære programmer eller ej, og ryster i bukserne overfor hvornår politikerne napper endnu en del af deres milliardkage. Men når vi taler P3 i hvert fald forstår at kvæle alle succesprogrammer (Med 'Mads og Monopolet' som nærmest eneste lysende undtagelse).
I det andet ringhjørne har vi en flok landsdækkende kommercielle radioer - anført af den stolte supertanker SBS - som spiller sikkert, og sørger for at selvfede værter ikke bevæger sig ud over 'du lytter til..' og 'om et øjeblik skal vi'....
Hvor fattigt.
|
