Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radioer holder to minutters stilhed
Fredag 14. september 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
OPDATERET: Alle EU landenes stats- og regeringschefer har opfordret til at, der i dag holdes to minutters stilhed i sympati med ofrene for terrorangrebene tirsdag i New York og Washington og i solidaritet med den amerikanske befolkning. Næsten alle danske radiostationer ventes at være med i markeringen i dag kl. 12 med to minutters stilhed - bl.a. Radio 49 i Odense, hvor borgmester Anker Boye indleder og afslutter de to minutters stilhed. DR Radio har i stedet for to minutters stilhed kl. 12 valgt at sende Rådhusklokkerne på alle fire kanaler.
DR deltager i markeringen ved at alle fire radiokanaler samsender et kort oplæg fra pladsen foran rådhuset i Århus fra kl. 11.59 efterfulgt af først Rådhusklokkerne og derefter blot lyden fra gadebilledet foran Rådhuset.

Radio Viborg og Viborg Guld FM har valgt en lignende løsning. Programchef Henrik Sand fortæller, at man sender live direkte fra Domkirkepladsen i Viborg, med et kort oplæg lidt i 12. Herefter Domkirkens 12 slag og efterfølgende to minutters stilhed. I timen op til kl. 12 og den efterfølgende time mellem 12-13 vil der kun blive sendt non-stop musik helt uden speaks.

Radio Globus i Rødding vil besøge en større virksomhed i sendeområdet i løbet af formiddagen. Her vil man lave en voxpop med nogle af medarbejderne om, hvad de føler. Kl. 12 sender Globus 15 sekunders stemningsbillede, hvorefter radioen afvikler den forproducerede voxpop.

På Radio 49 - Station Fyn bliver det borgmester Anker Boye, der indleder og afslutter de to minutters stilhed kl. 12.00-12.02. Derefter sender Radio 49 indtil kl. 13 et program med udtalelser og meningstilkendegivelser fra en række fremtrædende personer med relationer til medier, kultur, handel og politik.

Sky Radio deltager i den fælles mindehøjtidelighed ved at afbryde udsendelserne i to minutter præcis kl. 12. Radioen har i øvrigt udvidede nyhedsdækningen i Sky News – men kun på 95.0 MHz i København, idet satellit programmet transmitteres fra Nederlandene uden teknisk mulighed for at bringe de danske nyhedsudsendelser, oplyser direktør Kasper Kryger til radionyt.com

Den landsdækkende nyhedstjeneste RadioNyhederne sender først middagsnyheder kl. 12.02 i dag.

Derudover har radionyt.com hørt fra følgende radiostationer, der alle vil sende to minutters stilhed i dag kl. 12.00:

- Radio SydhavsØerne i Nykøbing F.
- Skala FM i Kolding
- Radio Fredericia
- Radio Mega i Hillerød
- Radio Gladsaxe
- Radio Mojn i Aabenraa
- Radio Joy i Ringsted – der efter de to minutters stilhed vil spille Per Nielsens "Wonderland By Night"
- Radio SLR i Slagelse
- Radio RLR i Ringsted
- Radio Næstved
- Radio Als
- Radio Møn
- S-FM i Faaborg – der også vil fortælle om danskernes mulighed for at give bidrag
- Radiohelia i Helsingør
- Radio Diablo i Svendborg – der vil spille "What A Wonderfull World med Louis Armstrong efter de to minutters stilhed
- Radio Horsens
- Radio Silkeborg
- The Voice Østjylland
- The Voice Fyn
- The Voice København
- Radio Fredericia
- Radio Køge
- Radio Limfjord – efterfulgt af "You’ll Never Walk Alone"
- Midtfjord Radio i Løgstør
- Radio ABC/Radio Alfa i Randers
- Radio Hirtshals
- Mix FM i Ringsted
- Power FM i Aabybro
- Radio 2 stationerne
- Radio Uptown stationerne
- Rødovre Kanalen
- Radio Upstairs i Roskilde
- Radio Victor i Esbjerg
- Radio Charlie i Varde


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -