Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 29. oktober 2003
Radio virker bedre end tv påstår Martin Riel
Hos produktioinsselskabet Serious Radio Business glæder man sig, ikke overraskende, til den 15. november, hvor Sky Radio P5 og Radio 100FM går i luften. Hos Serious Radio Business påstår man, at hvis radioreklamen er skruet rigtigt sammen, slår den tv-reklamen. Læs mere

Onsdag 29. oktober 2003
Radio 100FM venter minus på 60-100 mio.
Radio 100FM venter først at nå break-even i 2006. I de to første driftsår regner man med at underskuddet bliver på mellem 60 og 100 mio. kr. Det siger koncernfinansdirektør i det nederlandske moderselskab, Marc P. Nanning til Jyllands-Posten. Adm. direktør for Talpa Radio Danmark ApS, Jim Receveur, fastslår, at det er betalingen af vederlag til KODA og Gramex samt ansættelse af ca. 30 medarbejdere, der bliver de store faste omkostninger. (SHN)

Tirsdag 28. oktober 2003
To nye hjælpesendere til Østjyllands Radio
DRs Østjyllands Radio kommer nu i luften fra to nye hjælpesendere fra den 11. november. Det er på frekvenserne 88.9 MHz og 102.0 MHz i henholdsvis Randers og Grenaa. (KJ)

Tirsdag 28. oktober 2003
Olav Skaaning Andersen ny DR-sportschef
Olav Skaaning Andersen ny DR-sportschefDRs nye sportschef er klar til at tage over i slutningen af året. Olav Skaaning Andersen vender tilbage til DR i chefstillingen efter tre år som sportsredaktør på Ekstra Bladet. Den 38-årige Olav Skaaning Andersen er oprindeligt uddannet cand. mag. i film- og medievidenskab, og i 1992 kom han til DR som reporter på det daværende TV-Sporten. Læs mere

Tirsdag 28. oktober 2003
Radio 100FMs frekvenser i hybridnettet
Radio 100FM har på nuværende tidspunkt lavet en aftale med TDC om at deres signal videresendes i TDCs hybridnet. Radionyt.com giver dig her frekvensoversigten. Læs mere

Tirsdag 28. oktober 2003
Radio 100FM skal også sende til Århus
’FM6’, der har fået navn tildelt i dag skal også sende til den ’jyske hovedstad’, Århus. Dermed er fronterne trukket op til endnu større konkurrence i Østjylland. Oprindeligt var det planen, at senderen skulle stå placeret i nærheden af Randers, men på pressemødet tidligere i dag oplystes det, at senderen placeres mellem Århus og Randers. Dermed bliver Radio 100FM i stand til også at dække Danmarks næststørste by. Læs mere

Tirsdag 28. oktober 2003
Morgenværter på Radio 100FM
Morgenværter på Radio 100FM NY VERSION: Når Talpa Radios nye radiostation, Radio 100FM, søsættes den 15. november bliver det med stærke personligheder i æteren og med både producer og comedy-writer til at bakke op. De nye morgenværter bliver: stand-up-komikeren Lasse Rimmer, der netop er stoppet efter fire år som vært på TV 2s game-show 'Jeopardy', stand-up-komikeren Lars Hjortshøj, der i øjeblikket kan ses på TV 2 Zulu serien 'Langt fra Las Vegas', men som også er radiovant - bl.a. på DR P3, og endelig en anden tidligere P3-vært, Andrea Elisabeth Rudolph, der udover radio på P3, også har været vært på DR1s tv-program 'Boogie'. Navnene på Radio 10FMs øvrige studieværter offentliggøres først i løbet af de næste par uger. Læs mere

Tirsdag 28. oktober 2003
Navn fundet til Talpas FM6 - Radio 100FM
Navnet på den nye Talpa-station FM6, der fra den 15. november sender til hovedstadsområdet samt Randers kommer til at hedde 'Radio 100FM', har Talpa Radio i disse minutter netop afsløret på et pressemøde. (KJ)

Mandag 27. oktober 2003
Nye Gallup lyttertal: DR frem igen igen
Nye Gallup lyttertal: DR frem igen igen Gallup offentliggør i dag nye lyttertal for radiolytningen i 3. kvartal 2003, og det viser at DR fortsat er helt dominerende, og at man ligesom i sidste kvartal går frem. 68.4 pct. af al radiolytning sker nu på DRs fem radiokanaler, hvilket er en fremgang fra 67.6 pct. i 2. kvartal, og pænt over DRs share (markedsandel) i 2002, der lå på 66.7 pct. Tilbagegang er der for de store jyske stationer. Læs mere

Mandag 27. oktober 2003
Succes for DR P1s morgenradio
P1 Morgen, der sendes hver dag klokken 6.00-9.00, har på blot to år opnået en daglig lyttertilslutning på mere end 250.000 lyttere. Det viser de seneste lyttertal fra Gallup, som offentliggøres i dag mandag. Der er tale om en stigning på mere end 15 pct. siden samme kvartal sidste år. (SHN)

Mandag 27. oktober 2003
DR går i konkurrenceselvsving
Fra 15. november bliver DR's landsdækkende radiomonopol brudt. Det har skabt heftig aktivitet i Radiohuset, som iflg. Politiken er i gang med at puste sig op til konkurrence. DR trak på smilebåndet, da TV 2 brød tv-monopolet, og den fejl agter man ikke at gentage på radio-området. 'Lige nu har vi dødtravlt, for hvis først lytterne er lokket hen til de andre kanaler, vil de ikke nå at høre, at DR har forbedret sig,' siger radiodirektør Leif Lønsmann til Politiken. Ændringerne betyder bl.a. at P3 vil skrue tempoet yderligere op. (SHN)

Mandag 27. oktober 2003
Sky Radio satser på 7.5 pct. share
Sky Radio satser på 7.5 pct. shareDanmarks første landsdækkende kommercielle radio - Sky Radio P5 - der har officiel start den 15. november satser på at få én mio. ugentlige lyttere og en share (markedsandel) på 7.5 pct. Det oplyser adm. dir. Kasper Kruger til Jyllands-Posten. I dag har Sky med dets lokale stationer en beskeden share på 2.7 pct. og kun en halv mio. ugentlige lyttere. Læs mere

Mandag 27. oktober 2003
Nye musikchefer på Radio Aktiv
På Radio Aktiv i Svendborg er makkerparret Jan Andersen og Max Rask udnævnt til at have det fulde ansvar for musikken på radioen. Samtidigt er Jan Andersen udnævnt til musik- og programsekretær. (SHN)

Lørdag 25. oktober 2003
Sascha Dupont ny vært på Radio 2
Sascha Dupont ny vært på Radio 2 Sangskriver og tv-stjerne Sasche Dupont (28) bliver medvært i Radio 2's morgenprogram sammen med Henrik Foersom, skriver Berlingske Tidende i dag, og afslører, at de to endnu ikke har mødt hinanden. "Jeg er stadig så'n lidt - nå hov. Og nu skal jeg lige læse: Sådan-laver-man-radio-manualen. Så jeg er da spændt på, om jeg kan finde ud af det", fortæller Sascha Dupont til avisen. (SHN)

Fredag 24. oktober 2003
Pop FM og Radio 2 - Stjernetræf i Tivoli
Tirsdag den 28. oktober klokken 19.30 fortsættes en musikalsk tradition, når nogle af musikkens største stjerner sætter hinanden stævne i Tivolis Koncertsal i hjertet af København. Det er Pop FM der - i år sammen med Radio 2 - kalder til 'Stjernetræf' med navne som bl.a. Lisa Nilsson, Erann DD, Sanne, Gudrun, Poul Krebs, Julie, Lars H.U.G. og Karen Busck. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -