Radiomediet står ikke bare ved et vendepunkt, men står foran den største udfordring siden fjernsynet blev et massemedium. Men en rapport om radio industrien fra William Blair & Company, USA, konkluderer at radio selskaberne har et godt udgangspunkt for at være forrest i fremtidens udvikling af broadcasting.
Rapportens forfatter, analytiker Alissa Graham fokuserer - iflg. PR Newswire - på de måder, hvor den nye digitale teknologi vil få betydning for radio industrien og på hvordan industrien kan modstå konkurrencen. Graham afdækker og beskæftiger sig også med de mest betydende teknologiske landvindinger: satellit radio, Internet radio og den digitale radio. Rapporten hedder ”Reinventing Radio” og ligesom radioen måtte ”opfindes på ny” da fjernsynet slog igennem i 50’erne, så er det også afgørende at radioen i dag og fremover forholder sig til virkeligheden. Det skal ske nu ved at radioen underbygger sit konkurrencepotentiale ved at gå i spand sammen med den digitale teknologi og ved hele tiden at opfylde lytternes og annoncørernes ændrede behov. De vigtigste faktorer for lytterne er: valgmulighed, allestedsnærværelse, kvalitet og prisen – mens enhver succesfuld medievirksomhed sikrer annoncørerne dækning og mulighed for selektiv målrettethed. Graham konkluderer, at man kan forvente en fortsat vækst og marginal fremgang for veldrevne radiostationer, og at aktierne i radioindustrien fremover i den digitale tid vil være en fortræffelig investering.
|