Radiochef Allan Nielsen - der døde pludselig torsdag i sidste uge - blev i går tirsdag formiddag mindet på Radio Joy. Det skete med et specialprogram, produceret af hans kone, Hanne Nielsen, der sammen med sin mand har drevet Radio Joy siden stationens start for 17 år siden.
Det planlagte formiddagsprogram mellem kl. 10 og 11 - 'Ønsker for Pladegæster' var erstattet af Hanne Nielsens mindeprogram, hvor hun spillede musik som Allan Nielsen holdt af. Mellem numrene fortalte hun om Allan Nielsen og hans betydning for hende selv, og for Radio Joy.
Ifølge Ritzau, gennemførte Hanne Nielsen efterfølgende sit sædvanlige program, 'Lidt af hvert med Hanne Nielsen'. |