Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Jim Receveur direktør for Talpa i Danmark
Mandag 15. september 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Jim Receveur, en af Danmarks tungeste drenge inden for radiobranchen, bliver direktør for Talpa Radio Internationals nye radio station i Danmark. Receveur (41) har 25 års erfaring med kommerciel radio i Danmark og Canada. Han har tidligere været adm. direktør for Clear Channel i Norden.
På kun tre år lykkedes det Jim Receveur at få Clear Channel til at blive den hurtigst voksende radio-distributionsvirksomhed i Danmark; Clear Channel voksede fra 2 til 18 frekvenser i Danmark, indtil den i juli i år blev solgt til SBS Broadcasting.

”Det er et fantastisk godt team, vi har fået sat. Nu hvor det er lykkedes os at få Jim Receveur som administrerende direktør, har vi samlet nogle af de mest innovative og samtidig mest erfarne radiofolk i Danmark. Det er klart, at det er afgørende for os at have en ledelse, der har indgående kendskab til det danske marked – og det har vi fået nu”, siger en tilfreds Erik de Zwart.

”Det er en stor og interessant udfordring, vi står over for, og jeg er utrolig glad for at få lov til at lede processen. Talpa Radio International er en af de yngste og stærkeste spillere på det internationale radiomarked, og samtidig er det en veldrevet, international virksomhed, der er dybt professionel. Det lægger jeg stor vægt på”, siger Jim Receveur, der i 2001 blev kåret som Manager of the Year i Clear Channel, som er verdens største radiokoncern. - ”Det første jeg vil gøre er at ansætte de rigtige mennesker til vores station”, fortsætter Jim Receveur.

Jim Receveur har arbejdet med radio og musik, siden han som ganske ung startede som DJ i Canada, hvor han er født. Med en uddannelse i markedsføring af elektroniske medier tog karrieren hurtigt fart. Han blev salgschef på én af Canadas største tv stationer, inden han som 26-årig rejste til Danmark. På det tidspunkt var udviklingen af kommercielle radiostationer i Danmark netop begyndt for alvor, og Jim Receveur kom til at præge den professionelle udvikling af det kommercielle danske radiomarked.

Jim Receveur fortsætter sit arbejde på flere centrale projekter for SBS, indtil han i slutningen af september tiltræder som direktør for Talpa Radio Danmark, oplyser Talpa i en pressemeddelelse.

I sidste uge offentliggjorde Talpa Radio International navnet på den nye bestyrelsesformand for den danske Talpa Radio station, Jesper Sehested Lund. Mens Jim Receveur vil være ansvarlig for driften af den nye station, vil Jesper Sehested Lund varetage den overordnede strategiske ekspansion.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -