Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR fredsmægler i ø-strid
Onsdag 15. maj 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kommunekrigen i det sydfynske øhav har stået på i årtier. Det handlet om alt fra færge- og mejerikrig, uenighed om fælles integrationspolitik og til strid om sygehussamar-bejdet. Det er nogle af nutidens tvister i det lille øsamfund på Ærø, men de har bekriget, råbt og skreget af hinanden siden 1700-tallets hertugdømmer. De utallige stridigheder mellem Ærøs to kommuner, Marstal og Ærøskøbing, bliver forhåbentlig begravet ved en stor fest fredag den 31. maj. DR RadioUnder-holdningsOrkestret og P3's Strax er udpeget som fredsmæglere sammen med Caroline Henderson, James Sampson og Dario Campeotto.
Ideen til den store fredsskabende mission kom fra ærøboen Birthe Henriksen, der sidste efterår, den 1. november, vandt en konkurrencen "Vind et orkester" på P3, hvor formiddagsprogrammet Strax i samarbejde med PostDanmark udloddede DR RadioUnderholdningsorkestret for en dag.

I sin ansøgning skrev Birthe Henriksen blandt andet: "Jeg vil bruge symfoniorkestret som fredsskabende styrke på verdens dejligste ø, Ærø”, og nu er tiden kommet. Ærøs fem skoler har givet 700 børn fri, og lufthavnen bliver forvandlet til en gigantisk forsoningsfest. P3's Strax har pakket sendevognen og er klar til tre dages formiddagsprogrammer i det i det
sydfynske øhav med live-musik og underholdning.

Onsdag den 29. maj begynder missionen, når Strax sender direkte fra Marstal. Dagen efter flyttes sendevognen til Ærøskøbing, inden den store festdag om fredagen, hvor hele DR RadioUnderholdningsOrkestret, solisterne Caroline Hendersen, James Sampson (billedet) og Dario Campeotto og konferencier Hans Otto Bisgaard optræder på Ærø Flyveplads til ære for Birthe Henriksens fredsmission.

”Jeg har en stærk fornemmelse af, at utrolig mange bakker op om projektet. Fredag formiddag skal der nok komme omkring 1.500 ærøboer i lufthavnen, mens eftermiddagen sandsynligvis vil blive med 3.000 gæster”, fortæller Birthe Henriksen, der i et halvt års tid har knoklet for at samle øen til sin mission.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -