Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 30. december 2003
Eastcoast FM har det fortsat svært
Den lokale radio i Nyborg har det fortsat svært. I følge Fyens Stiftstidende oplyses det, at stationen nu er stævnet af TDC Forlag A/S for ubetalt telefonregning. (KJ)

Tirsdag 30. december 2003
Radio 100FMs lyttere navngiver storkepar
Ida og Emil er nu de ’officielle’ navne på det storkepar, der har valgt at tilbringe vinteren i Danmark. De to fugle blev i tirsdag navngivet i programmet ’Sille og Lars om eftermiddagen’ på Radio 100FM. Læs mere

Tirsdag 30. december 2003
Radio 100FM foran på point
Radio 100FM foran på pointDe nye lyttertal for det sidste kvartal af 2003, der indeholder lyttervaner for de to nye aktører Sky Radio og Radio 100FM, udkommer først i slutningen af januar måned. Foreløbig er der ingen officielle tal, men uofficielt udkåres Radio 100FM nu som vinderen. Læs mere

Mandag 29. december 2003
Radio 100FM sender nu også fra Århus
Siden den 23. december kan Radio 100FM høres i fin kvalitet i Århus fra en sender på Jelshøjvej i Højbjerg. Der sendes på 106.5 MHz og det sker i samarbejde med 'Antenne Århus', der består af de tidligere The Voice og Radio 2 medarbejdere, Allan Jensen og Lasse Christensen. (SHN)

Mandag 29. december 2003
Slut med byrådsmøder på Radio Nordfyn
Radio Nordfyn stopper med at transmittere byrådsmøderne i Bogense kommune fra det nye år. Det skyldes iflg. Fyens Stiftstidende, at kommunen ikke vil betale for et ordentligt lydanlæg. Også på andre områder skærer Radio Nordfyn ned på sendetiden i det nye år. Kulturministerens nedskæring af tilskuddet betyder at Radio Nordfyn får halveret sit tilskud på næsten 80.000 kr. og derfor vil Radio Nordfyn halvere sendetiden i 2004. (SHN)

Mandag 29. december 2003
NL: Alle tiders hitlister ...
NL: Alle tiders hitlister ...I perioden mellem jul og nytår konkurrerer 2 radiostationer i Nederlandene om lytterne med en alle-tiders-hitliste. Public Service-stationen, Radio 2, har i 5 år sendt deres top 2000. Årets liste er baseret på hele 730.000 stemmer. Radio Veronica sendte i flere år "Top100 Allertijden" - men intet mindre end en "Top 1000 Allertijden" kunne gøre det i året for Veronicas relancering. Læs mere

Mandag 29. december 2003
NL: Talpa forsøgte at købe RTL FM
Rygter der har verseret i radiokredse i længere tid, er endelig blevet bekræftet i en artikel i De Telegraaf. John De Mol's Talpa Radio har budt på RTL FM, som man ville erhverve til Radio 10 Gold, der ikke har nogen FM-frekvens, men udelukkende sender på AM. Læs mere

Mandag 29. december 2003
NL: Mr. Veronica, Rob Out, død
Juledag døde legendarisk Rob Out i en alder af 64 år af et hjerteanfald. Rob Out kaldes "Mr. Veronica", da det var ham, der sørgede for at den lukkede off-shore station Radio Veronica kom på public service nettet med radio- og tv, og til sidst endte med at være den største medlemsorganisation på radio i Nederlandene. Læs mere

Lørdag 27. december 2003
Samsø Kanalen (Sky Radio Samsø) anker inddragelse af sendetilladelse
Samsø Kanalen - der udsender Sky Radio - har fået inddraget sendetilladelsen pr. 11. januar 2004 af det lokale nævn efter en stribe overtrædelser af vilkårene for sendetilladelsen, men har nu iflg. Århus Stiftstidende anket inddragelsen til det centrale Radio- og Tv Nævn, og kan dermed fortsætte med at sende indtil sagen er behandlet her engang i februar. (SHN)

Onsdag 24. december 2003
MixFM nu i luften i Nordjylland
Radio HHL Pandrup skiftede i går navn til MixFM Nordjylland. Navneskiftet skete kl. 20.00, og den nye MixFM station sender på 97.4, 104.4 og 107.9 MHz. (SHN)

Onsdag 24. december 2003
Radio Victor er i luften i Kolding
Radio Victor er i luften i KoldingSkala Gold i Kolding skiftede mandag navn til Radio Victor og samtidigt fik kanalen studieværter på fra 6-22, skriver JydskeVestkysten, der også ejer stationen. Målgruppen for Radio Victor er de 30-50 årige og udover musik leveres der nyheder produceret af JydskeVestkystens syv mand store radioredaktion i tæt samarbejde med avisens øvrige ansatte. (SHN)

Tirsdag 23. december 2003
Finland: Ny radiokanal på Ålandsøerne
Roy Sandgren, kendt fra kortbølge udsendelser til Skandinavien fra Andorra i 80'erne og en række fantasifulde projekter der aldrig er blevet til noget, har af Landskabsstyrelsen på Åland fået licens til at drive en såkaldt turist- og nyhedsradio med musik fra 40'erne til 60'erne. Tanken var at sende fra et skib ankret op udfor Åland, men Roy Sandgren fortæller til radionyt.com, at stationen sandsynligvis får studier og sendere på land. Radiostationen, der endnu ikke har fået navn, begynder efter planen at sende i foråret 2004 på frekvensen 603 kHz med 2.5 kW - senere 300 kW. (PF)

Tirsdag 23. december 2003
Radio Tøsen fejrer fødselsdag i dag
Radio Tøsen fejrer fødselsdag i dagRingsted-stationen, Radio Tøsen, fejrer i dag sin 6-års fødselsdag. Fødselaren markerer dagen med udvidet sendning frem til kl. 24 – og har i øvrigt også udvidet sending på flere andre dage mellem jul og nytår. Radio Tøsen gør ikke det store nummer ud af mærkedagen, men har dog et par ekstra konkurrencer i dag. Radio Tøsen, der dækker Ringsted og omegn, sender på 90.1 MHz, ønsker sig i dag pengegaver og CD’er, oplyser den daglige leder Bente Nielsen til radionyt.com. Radio Tøsen bryster sig af at være en ’rigtig lokalradio’ og Bente Nielsen vurderer, at det daglige lyttertal ligger på ca. 16.000 personer. Radio Tøsens indtægter kommer primært ved reklamesalg. (KJ)

Mandag 22. december 2003
DR P1 styrker sendefladen
P1 har haft succes med sin nyhedsflade om morgenen. Nu kigger ledelsen også på P1's eftermiddage, og man overvejer at lave en lang nyheds- og aktualitetsflade. Læs mere

Mandag 22. december 2003
Pris til DR Radios yngste reportere
Pris til DR Radios yngste reportereBørnereporterne i P3's Børneradio har fået en pris, fordi "de inspirerer og giver andre mod til at tro på sig selv". "Vi er så stolte af vores møgunger", siger én af P3 Børneradios medarbejdere, Signe Muusmann Gerdes, efter at 10-15 børn som fritidsreportere for P3 Børneradio har vundet Elina-prisen 2003 for de populære indslag med 'Børnereporterne'. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -