Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Dansk initiativ til ny afghansk radio
Torsdag 25. oktober 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Baltic Media Center i Svaneke på Bornholm tager nu initiativ til at afghanerne fra december får mulighed for at høre en "uafhængig radio, renset for politik og propaganda, hvad enten den kommer fra Taleban, Nordalliancen, BBC eller Voice of America, men med faktuel og troværdig information om konflikten". I dag rejser en delegation af journalister fra Danmark til Pakistan for at forberede opbygningen af radiostationen.
"Afghanerne lytter med skepsis til samtlige eksisterende radiokanaler. Der er et voldsomt behov for uafhængig information om, hvor der er kampe, og hvor der er nødhjælp. Vi vil lave en upolitisk og humanitær radio, simpelthen for at kunne redde liv", siger journalisten Waseem Mahmood til dagbladet Information.

Han er pakistansk-født britisk statsborger - bosiddende i Danmark - og arbejder for Baltisk Medie Center, som er en af medstifterne af den nye presseorganisation International Media Support (IMS), der har hjemsted i Danmark.

IMS har til formål at yde akut hjælp til at sikre frie og uafhængige medier i konflikttruede områder, og det er organisationens første store opgave siden stiftelsen i maj. IMS er ikke en pengedonor, men søger om støtte til konkrete projekter, skriver Information videre.

Man vil samle et netværk af afghanske journalister, der er troværdige og uafhængige, og samtidig repræsentative for de forskellige grupper af den afghanske befolkning.

I første omgang skal radiostationen sende fra de pakistanske byer Peshawar og Quetta. Herfra vil man med det nuværende sendeudstyr kunne nå i hvert fald Kabul og Kandahar-området. Planen er senere at sende fra selve Afghanistan.

Projektet ventes at koste mellem fem og seks millioner kroner for det kommende halve år, og den nye radiostation søges finansieret gennem midler fra Danida og EU-Kommissionens afdeling for konfliktforebyggelse.

Den danske delegation af journalister, der rejer til Pakistan i dag, skal dels forsøge at få de nødvendige tilladelser fra de pakistanske myndigheder til at kunne begynde at sende fra Pakistan og dels søge at samle en bestyrelse for radiostationen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -