Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR kan lave radio - dét har de kommercielle svært ved
Mandag 19. maj 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det kører for DR Radio som aldrig før. Både P3 og P4 har både godt fat i lytterne og kan også høste priser i et væk. Samtidigt forsøger de kommercielle stationer febrilsk at rekruttere den ene kendisvært efter den anden, og stationerne formår kun lige at holde hovederne oven vande. Men hvad er det, DR Radio kan, som de andre ikke formår? "Dybest set kan de lave radio - det har de andre svært ved," siger lektor Karsten Prinds (billedet) til Midtjyllands Avis. Problemet for de kommercielle stationer er at de - modsat DR - ingenting har på hjerte.
De kommercielle radiostationer går alt for meget op i, hvad de tror, folk gerne vil have, mener lektor Karsten Prinds, der underviser i radio på Center for Journalistik, Syddansk Universitet:

"Man kan høre på værten, at vedkommende godt ved, at man skal involvere lytteren - og derfor laver man en sms-afstemning. Man ved også godt, at man skal spille noget godt musik, så det forsøger man. Og man ved også godt, at man skal prøve at få det til at flyde. Men det fungerer bare ikke. Der er ingenting på hjerte", siger han.

De forsøger ellers - de kommercielle. Uffe Holm, Carsten Eskelund og Mads Vangsø er blot nogle af eksemplerne på kendte og morsomme værter, der skal forsøge at give DR kamp til stregen. Men de forsvindende små lyttertal tyder på, at det ikke rigtigt er lykkedes.

"Inden for radio er der en amerikansk term omkring det her med at være morsom på radio - 'you have to be fun but not funny'," forklarer Karsten Prinds videre til Midtjyllands Avis.

Som eksempler på programmer der fungerer godt, peger Prinds på 'De Sorte Spejdere' på P3 og 'Smutvejen' på P4.

Prinds siger, at Spejderne går imod alle radiodogmer: "De snakker i alt for lang tid, og de bryder konstant P3 's eget koncept om musikprocenter. Men de gør det, fordi de synes, det er sjovt. Og de brænder for det. Derfor er man i stand til at blive fanget af det og grine med dem."

Også 'Smutvejen på P4 får ros fra Prinds. Her lefles der ikke for ungdommen eller gøres desperate forsøg på at være andet end den voksne kanal, som P4 nu engang er.

Lektor Karsten Prinds vurderer, at DR ikke fremover kan forvente - for evigt - at sidde så massivt på radiolytningen, som det er tilfældet nu.

"Det handler meget om, hvordan DR forvalter den status, de har lige nu. Hvis succesen stiger dem til hovedet, så lever de jo bare ikke længere. Folk er lynhurtige til at vælge noget andet, hvis DR af en eller anden grund ikke er i stand til at rekruttere for eksempel det værtsmateriale, som de gør," slutter Karsten Prinds.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -