Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: Bekymring over ABC/Citadel-handel – frygt for dårligere radio
Torsdag 31. maj 2007
Af Lars Vinter
 
Flere branchefolk udtrykker bekymring over de fremtidige konsekvenser af den igangværende handel mellem Disney og Citadel om salget af ABC Radio. De mener, at en direkte konsekvens af handelen bliver væsentlig dårligere programmering og et presset salgspersonale, der kan give branchen et dårligt ry.
Baggrunden for Disneys ønske om at sælge deres radioenhed skal sandsynligvis findes i radiogruppens manglende vækst. Således er divisionens omsætning konsekvent faldet gennem de seneste år.

Denne negative udvikling er sket til trods for, at ABC-gruppen af mange anses som værende blandt de bedst styrede – både på netværksniveau og på programmeringen af de enkelte stationer i USA. Endvidere har ABC-gruppen en yderst solid organisation med erfarne salgsfolk på alle større markeder i USA.

Af denne årsag ses udviklingen i ABC-gruppen af de øverste chefer som et udtryk for, at hele branchen påvirkes af nogle ydre faktorer – blandt andet demografisk og teknologisk udvikling – der gør det umuligt at tilvejebringe reel vækst indenfor radioområdet.

Traditionel radio opfattes som et uddøende forretningsområde og Bob Iger, CEO for Disney, har derfor gennem længere tid forsøgt at få Disney til at sælge radiodivisionen fra. Ønsket sker ud fra en normal erhvervsøkonomisk betragtning om ikke at satse på markeder, der ikke er i vækst.

Efter længere tids søgning efter en køber af divisionen, tilbød Citadel sig med et bud, der blev vurderet acceptabelt af Disney. Denne handel, der blev underskrevet i slutningen af 2005 har en værdi på ca. 16 milliarder kroner.

I løbet af 2006 ønskede Farid Suleman, CEO for Citadel Broadcasting, imidlertid at genforhandle aftalen på grund radiostationernes dårlige performance. Disney har accepteret dette og aftalen ser nu ud til at være faldet endeligt på plads.

Til trods for at aftalen er blevet genforhandlet til et lavere beløb end det oprindelige, er det stadig nødvendigt for Citadel at vende flere års konstant voksende underskud til overskud for at aftalen skal give økonomisk mening for Citadel.

Såfremt det ønskede overskud skal komme fra en øget omsætning, kræver det en fremgang i denne på mindst 4 – 5 % - noget der af de fleste analytikere anses for at være umuligt. Derfor vurderer kritikere, at den eneste måde, hvorpå handelen kan svare sig for Citadel er hvis de planlægger massive nedskæringer i omkostningerne.

Gælden på de op til 16 milliarder kroner skal nemlig tilbagebetales med et stabilt cash flow – og dette cash flow kan kun komme, såfremt de nuværende omkostninger reduceres voldsomt, idet omsætningen kun kan hæves en smule.

Derfor frygter kritikere, at handelen vil resultere i fyringer, tekniske besparelser og mere netværksprogrammering og langt mindre lokal forankring af de enkelte stationer. Lønningerne til bl.a. studieværter i storbyerne er højere og disse vil være et oplagt sted at spare. Kritikerne mener, at dette vil føre til dårligere radio næsten øjeblikkeligt på ABC's stationer.

Samtidig peger kritikerne på, at salgspersonalet på stationerne sandsynligvis vil blive presset til pistolsalg, der muligvis forøger omsætningen en lille smule på kort sigt, men på længere sigt vil være ødelæggende for branchen.

ABC ejer bl.a. WABC og WPLJ i New York, WLS i Chicago samt KABC i Los Angeles. Udover disse ejes over mere end 20 radiostationer i USA.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -