 UGENS KLUMME: Nej, overskriften henviser ikke til det tredje forsøg med den femte radiokanal. SBS, der har re-relanceret kanalen, skal nok få en god forretning ud af den gratis radiokanal. Hvad kan man ønske sig mere: kanalen er betalt af skatteydernes lån til TV 2, og så har man styret udenom at få prisen på sendetilladelsen testet på markedet, hvilket nok ville have medført en højere udgift end nul kroner. Dertil kommer, at SBS’ eksisterende organisation med bl.a. salg og administration vil bidrage til at holde FM5-omkostningerne langt nede. Det kan kun gå godt for SBS.
Derimod henviser overskriften til den absolut vigtigste uløste sag, som Brian Mikkelsen har efterladt til den nye kulturminister Carina Christensen: skal FM-båndet replanlægges efter en lille fattig model med unfair konkurrencevilkår eller en stor og mangfoldig model, der vil skabe ligeværdig konkurrence.
Sagen om den dårlige danske frekvensudnyttelse har været diskuteret siden begyndelsen af 90’erne. I 2000 startede DRs Leif Lønsmann debatten om en dansk re-planlægning efter hollandsk forbillede, og for tre år siden blev det så politisk besluttet at replanlægningen skulle gennemføres.
Alligevel er der fortsat INTET sket. På trods af, at hver gang en ny rapport har set dagens lys, så har Danmark mistet yderligere gode frekvenser til udlandet. Og tabet af danske frekvenser til udlandet fortsætter med at vokse, så længe vi venter.
Hele frekvens-sagen bliver fortsat dygtigt forhalet af de embedsmænd og visse politikere, der i årtier har været den effektive bremseklods for etableringen af et levedygtigt kommercielt radiomarked i Danmark. Det er de stadig – og indtil videre er det med snilde lykkedes dem at køre om hjørner med den borgerlige regering og de politiske beslutninger. Til skade for det danske samfunds interesser.
Endnu har jeg og mange andre ikke forstået, hvorfor det har været et mål for embedsmændene og venstreorienterede politikere at sikre, at Danmark er det land i den demokratiske verden, hvor kommerciel radio har de mest begrænsede sendemuligheder.
Jeg forstår heller ikke, hvorfor disse folk synes, at Danmark skal være ”foregangsland” i forhold til at sikre, at lokalradioerne i Danmark sender med verdens mindste dækningsområder med sender-rækkevidder på ufatteligt beskedne 5 km. Kun en enkelt kanal, 100 FM, har fået lov at snige sig op på en dækning af Hovedstadsområdet i god DR-kvalitet – mens ”monopolbryderen” FM5 er blevet holdt teknisk nede med et dækningsområde på kun halvdelen af den dækning, som DR har på hver af sine fire kanaler.
Hvad er formålet med alle disse begrænsninger, når prisen er, at man monopoliserer radiomediet?
Lokalradioerne har trodset forbuddet mod modtagelse, ved i nogle områder at hamstre samtlige lokalradiofrekvenser med lokale monopoldannelser og begrænset valgfrihed til følge. I andre områder er modtageforbuddet omgået ved ulovligt at give fuld gas på senderen – med øget forstyrrelsesniveau og usikre forretningsgrundlag som konsekvens.
Det faktum, at kommerciel radio i Danmark har de mest begrænsede sendeforhold i den demokratiske verden kan aflæses direkte i lyttertallene, hvor kommerciel radiolytning er meget lav i international målestok. Den begrænsede dækning, der giver begrænsede lyttertal, er hovedforklaringen på, at Danmark fortsat agerer global bundprop med kun 2% af reklameomsætningen tildelt radiostationerne. I udlandet ligger niveauet typisk 2-6 gange over dansk niveau – og dette som konsekvens af, at disse lande giver kommerciel radio solid adgang til kraftige regionalradiokanaler og landsdækkende radiokanaler, der sender i samme gode kvalitet som de statsejede radiokanaler.
I alle lande finder man den samme entydige sammenhæng: flere kommercielle radiokanaler med høj og god FM-dækning giver flere kommercielle lyttere, og dette giver igen flere penge fra reklamemarkedet. Få og dårlige FM-sendemuligheder giver færre kommercielle radiolyttere – og dermed en mindre og begrænset del af reklamekagen.
Sammenhængen burde være indlysende – men enten er det endnu ikke gået op for de folk, der med titel af ”medieforsker” og ”brancheekspert” ofte citeres i mediedebatten, eller også er disse folk netop kloge nok til at forstå sammenhængen og konsekvenserne af den førte politik og derfor med fuldt overlæg fastholder begrænsningerne og det nuværende underudviklede radiomarked på et sørgeligt lavt niveau.
Jeg har bare endnu ikke forstået hvorfor.
Men skal vi ikke fastholde optimismen og kigge frem! Vi står nu overfor den historiske beslutning om at gennemføre en replanlægning af FM-båndet, der vil lade antallet af landsdækkende og regionale radiokanaler myldre frem på FM-båndet.
Den store model – der er den eneste rigtige – vil give de danske radiolyttere (hold fast): 4 fuldt ud landsdækkende radiokanaler, 7 næsten-landsdækkende sendenet og 1-4 sendemuligheder i hvert lokalområde skræddersyet til de nuværende lokalradioer der kan opretholde deres regionale og semi-landsdækkende netværk. Dertil kommer yderligere 100 sendemuligheder til ikke-kommercielle stationer og lav-effekt sendere i de tættest befolkede byområder landet over.
Danske lyttere kan altså få adgang til 12-16 forskellige kanaler fra DR og de kommercielle, samt et betydeligt antal yderligere græsrodssendere. Dermed vil danskerne gå fra at have det fattigste og mest begrænsede radioudbud i den frie verden til et af de mest varierede og mangfoldige programudbud – i lighed med veludviklede radiomarkeder som f.eks. Holland.
Helt frit valg for lytterne. Fri, åben og fair konkurrence mellem DR og kommercielle stationer indbyrdes. Plads til alle medievirksomheder, der ønsker og kan drive kommerciel radio. 2-3 sendenet til hver radiovirksomhed, der kan udvikle nye specialiserede programformater med noget for enhver smag – akkurat som vi oplever det når vi som turister på visit i andre lande kan smage på valgfriheden i FM-radioen med kvaliteten og mangfoldigheden væltende ud af højttalerne.
ER DET IKKE FANTASTISK!?!
Neej, ikke for alle åbenbart. Skeptikerne, ”medieforskere”, ”brancheeksperter” og deres ligesindede holder stadig et fast greb i nødbremsen med begge hænder i frygt for, at det nu endelig skal lykkes for kommerciel radio at slippe fri af begrænsningerne og komme ud til lytterne. Efter at de private radiostationer og deres ildsjæle i årevis har kæmpet kampen for retten til liv og frihed mod politikere, embedsmænd, telestyrelse, ”eksperter” – og resten af smagsdommerne, der ikke vil give befolkningen lov til at vælge selv.
Vi hører igen de konstruerede argumenter imod re-planlægning, fri konkurrence og valgfrihed:
"Det er alt for dyrt! Hvorfor skal samfundet bruge flere hundrede millioner kr. på en replanlægning?"
Nej, kære venner. Det er IKKE ”samfundet” eller statskassen, der skal betale for re-planlægningen. Tværtimod vil statskassen kunne få indtægter fra salget af sendemulighederne. Alle investeringer vil blive foretaget af private investorer. De nye sendenet kan – som i Holland – finansieres via sendenetsoperatører som f.eks. Broadcast Partners, Nozema, BSD og hvem der ellers ønsker at operere på det danske marked. Disse investeringer bliver afskrevet og udlejet til radiostationerne. Den store (og eneste rigtige) replanlægning giver de laveste omkostninger pr. radiokanal, fordi flere stationer kan deles om sendeomkostninger. I alt vil det koste i omegnen af 3 mio. kr. årligt for en landsdækkende radio at drive og afskrive et sendenet, mens det for en regional radio vil koste ca. 250.000 kr.
Dette er langt billigere end f.eks. omkostningerne til FM5-sendenettet i dag – og billigere end driften af en DAB-radiokanal, der har ekstremt lave lyttertal i forhold til FM.
Kan nogen i ramme alvor påstå, at 3 mio. kr. årligt pr. radiokanal er for dyrt for samfundet? I så fald må det understreges, at det er private investorer, der frivilligt og for egen risiko vil stå i kø for at få lov at påtage sig opgaven med at opbygge og drive de nye sendenet.
I øvrigt vil også DR få glæde af at dele sine distributions-omkostninger med andre kommercielle radiostationer – og endda kunne få ekstra mastelejeindtægter fra de nye stationer. Men hvis der måtte vise sig en netto-udgift for DR ved en re-planlægning, så kan der naturligvis findes en løsning, f.eks. ved finansiering fra de koncessions-afgifter der vil komme i statskassen.
"I stedet for at investere i gammel analog teknik – så brug i stedet pengene fremadrettet på digitalisering!"
Hvordan det? Vil man da tvinge de private medievirksomheder og sendenets-operatørerne til at investere deres penge i DAB-sendere uden lyttere i stedet for i FM-kanaler, hvor alle lytterne er? Pt. er der ingen kommerciel interesse for at investere i DAB alene. En auktion over den ledige DAB-kapacitet måtte helt aflyses af samme grund. De kommercielle aktører krævede i stedet en FM-replanlægning.
Giv de kommercielle radioer adgang til FM-platformen, der i dag og mange år frem vil være den helt afgørende adgang til lytterne. Og derfra kan de kommercielle så deltage i digitaliseringen – herunder DAB – efterhånden som markedet udvikles og lytterne følger med.
"De kommercielle radiokanaler vil drives med årlige omkostninger på 500-750 mio. kr. Det er der ikke marked til!"
Disse omkostningsniveauer er stærkt rigide og overvurderede. Med mindre, at de nye kanaler vikles ind i dyre politiske koncessionskrav, og hvor man lader statsejede virksomheder drive kanalerne - med den ene hånd nede i skatteydernes lommer. De nye kanaler skal naturligvis drives af private virksomheder på helt frie kommercielle vilkår.
Så tør jeg godt garantere, at interessen og kapitalen (stadig) står klar. Hvis hver operatør kan få 2-3 sendenet, så får vi en sund balance mellem konkurrence på den ene side og udnyttelse af stordrift på den anden side. Det kommercielle radiomarked vil regulere sig selv således, at hvis reklamemarkedet som forventet opnår høj vækst, så vil investeringerne i gode og ambitiøse radioprogrammer følge med. Og hvis det omvendt viser sig, at reklamemarkedet skuffer forventningerne, så vil de professionelle aktører også kunne drive kanalerne kreativt og effektivt for det halve til en tredjedel af de nævnte omkostninger – og dermed kunne holde sig inden for rammerne af det nuværende reklamemarkeds muligheder.
I begge tilfælde vil replanlægningen bidrage til at gøre kommerciel radio til en sund forretning, fordi selv i det negative scenarie vil kommerciel radio basere driften på et stort antal ”20 MB bredbåndsadgange” til lytterne – og ikke som i dag nogle få ”256 kB modem-forbindelser”.
Usikkerheden består alene i, om re-planlægningen vil gøre kommerciel radio til en hæderlig forretning eller en forrygende god forretning.
Husk på, at forklaringen på radiomarkedets mangeårige økonomiske problemer jo er lige præcis de nuværende helt elendige dækningsforhold. Der er alt for få kanaler – og de når lytterne i en langt dårligere teknisk modtagekvalitet end DR’s kanaler. Betingelserne for vækst bliver først skabt med den store replanlægnings mange nye kraftige sendenet med ligeværdig sendekvalitet i forhold til DR.
"De nye kommercielle radiokanaler vil blot kannibalisere hinanden i stedet for af DR. Det går aldrig!"
Historisk set har lytterfordelingen mellem DR og kommerciel radio altid hængt nøje sammen med dækningsforhold.
Da lokalradioerne blev etableret faldt DR’s lytterandel fra 100% til 80% - og lytternes radioforbrug voksede med 25%. Da kommerciel radio øgede sendestyrken i slutningen af 90’erne og åbnede nye radioformater, voksede kommerciel radiolytning igen markant, og DR’s lytning faldt tilsvarende. Da DR med den fjerde radiokanal kunne udvide P4-regionernes sendetid betydeligt blev DR-tilbagegangen vendt til fremgang på bekostning af de kommercielle. Da den femte og sjette radiokanal (Sky og 100FM) gik i luften voksede den samlede kommercielle radiolytning fra 28% (2003) til 31% (2004). Dermed leverede DR knap 30% af lytterne til de nye stationer. Da Sky Radio lukkede, overtog DR 90% af Skys lyttere, og da TV 2 Radio åbnede kom over 90% af stationens lyttere igen fra DR.
7 nye næsten-landsdækkende kommercielle radiokanaler – samt 1-4 regionale radionetværk – vil lægge fundamentet for en meget stærk professionalisering af kommerciel radio med øget konkurrencekraft, dynamik og mangfoldighed. Kommerciel radio vil samlet set udgøre et langt mere attraktivt alternativ/supplement til DR end i dag. Der vil blive flyttet markante lytterandele til kommerciel radio fra DR, der dog sandsynligvis fortsat kan lande lunt på 50-55% af radiolytningen. En forøgelse af den kommercielle share fra 25-30% i dag til 45-50% efter en replanlægning, vil være rigelig til at skabe nødvendig vækst og sunde virksomheder på radiomarkedet.
"De nye kommercielle radiokanaler vil kannibalisere DR og flytte lytningen fra sobert til mindre sobert indhold."
Opfordringen skal lyde til politikere, embedsmænd og medieforskere, at de ikke skal agere smagsdommer over befolkningen. Lad dog folk selv bestemme, hvad de vil høre og lad DR blive udsat for ægte konkurrence. DR gør det i forvejen godt, men så længe der ikke er reel konkurrence i æteren, véd vi som licensbetalere ikke, om DR gør det godt nok. Det er rigtigt, at i lande med langt friere konkurrence i æteren end i Danmark, er public service-radio ikke nær så stor som herhjemme, men det bør være konkurrencen, der afgør, hvor lytterne går hen og ikke selvbestaltede smagsdommere, der mener at vide, hvad der er bedst for folket.
"Det tager for lang tid. Digitaliseringen er lige om hjørnet."
Nixenbixen. Det nye frekvenskort fra Broadcast Partners ligger allerede klar i skuffen. Telestyrelsen skal bare have besked om at få de nye frekvenser koordineret hurtigst muligt med udlandet – før udlandet snupper endnu flere senderessourcer fra Danmark. Det kan gøres på ½-1 år. Med et effektivt forløb kan nye radiokanaler være i luften i slutningen af 2009.
FM-radio har stadig minimum 15-20 gode år tilbage at leve i. Udbredelsen af FM-modtagere har aldrig været større end i dag, hvor FM – i modsætning til digital radio – kan modtages i de nyeste mobil-telefoner, iPods, i bilradioen og på de mange andre radioapparater hver eneste dansker bruger hver dag.
Næsten al radiolytning foregår stadig på analoge FM-kanaler, tæt ved hele befolkningen hører jævnligt FM-radio og lyttetiden er fortsat tårnhøj. Hver dansker hører fortsat FM-radio mere end to timer hver dag.
Ingen ved i dag hvor og hvornår digitaliseringen for alvor begynder eller ender. Men hvis vi skal skabe et sundt og levedygtigt kommercielt radiomarked, så er det NU, at FM-båndet skal slippes fri.
Og til dem der forsøger at trække en parallel til den igangværende digitale overgang på tv-området, vil jeg sige, at der ikke er nogen parallel. De analoge tv-frekvenser er yderst sparsomme og rummer kun kapacitet til 3 landsdækkende tv-kanaler (hvoraf den ene i øvrigt også har fået lov at stå tom og ubenyttet hen i 25 år pga. mediepolitikken), hvorimod det digitale tv-sendenet har en kapacitet på mere end 35 tv-kanaler. Derimod er der ingen tilsvarende mangel på analoge FM-radioressourcer – de er bare blevet dårligt udnyttet.
Og hvis man optimerer udnyttelsen af de analoge radio-frekvenser på FM-båndet vil man have så stor kapacitet, at det så rigeligt dækker efterspørgslen på ledig kapacitet til radiostationerne.
For lytterne vil der derimod være helt uacceptabelt at nedlægge det velfungerende analoge sendenet, fordi udbredelsen af FM-modtagere i alle former er meget, meget stor. På tv-området kan man konvertere sit eksisterende tv-apparat fra analog til digital modtagelse ved hjælp af en boks. Det er ikke tilfældet med FM-modtagere, som der i dag findes i stort antal hos hver eneste dansker. De er intet værd, hvis Danmark skal overgå fra verdensstandarden på FM-båndet til digital radio (som muligvis det eneste land i hele verden).
Og hvordan skal de nuværende og potentielle kommercielle radiovirksomheder i øvrigt kunne overleve, mens vi går og venter på, at FM-båndet muligvis måtte blive lukket ned et stykke ude i fremtiden. Imens monopolet lever trygt videre så længe?
Der er ingen grund til at gøre de mange FM-modtagere værdiløse for lytterne, og det vil heller ikke være en populær politisk beslutning. Det vil det til gengæld være, hvis politikerne nu tillader, at der de eksisterende FM-modtagere i stedet bliver fyldt op med et stort antal kvalitetsradiokanaler.
Derfor: nej tak til den lille re-planlægningsmodel med flere restriktioner, forbud, ressourcespild og fortsat negativ særbehandling af kommerciel radio. Det må være slut med årtiers politisk og administrativ vanrøgt af kommerciel radio.
JA TAK til den store re-planlægningsmodel med mange nye kanaler, til glæde for hele det danske samfund, radiomedarbejdere, virksomheder, annoncemarkedet – og ikke mindst alle de lyttere, som det til syvende og sidst handler om at betjene bedst muligt.
- - -
Kasper Krüger (35) er cand. polit. fra Københavns Universitet med speciale i det kommercielle radiomarked. Fra 1988-1991 studievært mm. på Radio New FM, Radio Weekend og Folkets Radio. Derefter Radio Uptown/Radio 2. Politisk sekretær for Venstres folketingsgruppe 1994-1999. Siden 1998 folketingskandidat for Venstre, og valgt som 1. suppleant ved tre valg. Fra 2000 adm. direktør for Sky Radio A/S (en del af News Corporation) fra etableringen i Danmark; i dag består aktiviteterne af den verserende retssags mod den danske stat vedr. dækningsproblemer for FM5. Fra 2006 tillige selvstændig konsulent og rådgiver for danske og internationale mediehuse. Er endvidere DJ til firmafester og privatfester samt aktiv i CEPOS. |
