Radio Viborg er i år med i kåringen af 'Viborg Pigen'. Et dommerpanel med Malene Rind og Peder Toft fra Radio Viborg samt handelschef i Viborg, Helle Sørensen, har netop udvalgt årets piger, der går videre i konkurrencen.
Dommerpanelet havde et pænt antal piger at vælge imellem. Ialt havde 48 piger fra Viborg tilmeldt sig konkurrencen.
Og nu har Radio Viborg og Viborg Handel så udvalgt de piger, der går videre i konkurrencen om at blive 'Viborg Pigen 2010.'
Pigerne gennemgik forleden den helt store make over, hvor de fik lagt make up, sat hår og efterfølgende fotograferet. Billederne fra dagen skal bruges til stemmesedler, annoncer, plakater med mere, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Stemmesedler kan findes hos de forretninger i Viborg, der sponsorerer konkurrencen, samt i Viborg Bladet og Viborg Stifts Folkeblad. Man kan også stemme på Folkebladets hjemmeside.
Vinderen kåres til 'Open by Night' i Viborg den 24. juni, og vinderen får et gavekort på 5000 kr.
Vinderen kåres til Open by Night den 24. juni på Hjultorvet.
Det er første gang, at Radio Viborg er med i kåringen af 'Viborg Pigen'.
Foto: Her ses de 11 kandidater til Viborg Pigen 2010 - sammen med morgenbasse Peder Toft fra Radio Viborg. (Foto: www.viborghandel.dk) |