Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Venstre og Kons. lodret uenige om DAB: Brian M. tror på DAB som fremtidens radio
Mandag 20. marts 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mens Venstres mediepolitiske ordfører Jens Rohde gentagne gange har udtrykt sig særdeles skeptisk overfor DAB, så forholdt kulturminister Brian Mikkelsen sig i sin tale på Radio Days 06 lørdag formiddag direkte modsat til DAB: Ministeren ser DAB som fremtidens radio.
Brian Mikkelsen sagde: "Personligt tror jeg på, at DAB er fremtidens radio. I de kommende medieforhandlinger skal vi drøfte, hvordan vi udbygger DAB, så også regionale og lokale kanaler kan få en chance for at sende digital radio – foruden flere landsdækkende operatører".

Ministeren fortsatte med at rose DR, som han fandt leverede nogle gode produkter på DAB.

I det hele taget mente Brian Mikkelsen, at DR gør det meget godt. Vendinger som "bedre og bedre" og "aldeles fremragende" blev anvendt af ministeren og han slog fast, at public service er en uundværlig del af mediebilledet.

Brian Mikkelsen mente dog også, at der bør sikres de kommercielle radiostationer en reel mulighed for at konkurrere med DR.

Hvordan det i praksis skulle kunne lade sig gøre fremover, var der dog ikke så mange bud på fra ministeren. Faktisk sagde Brian Mikkelsen direkte, at "radio ikke vil spille den store rolle i de kommende mediepolitiske forhandlinger". (Udbuddet af FM5 og en eventuel frekvensreplanlægning er f.eks. ikke en del af de kommende forhandlinger).

Det eneste ministeren kunne nævne var, at FM5 nettet - som alle ved - skal udbydes på ny og at betingelserne for at drive kanalen grundlæggende vil blive de samme som tidligere, og derudover at der - som alle ved - er planer om at igangsætte en replanlægning af FM-båndet. Måske.

Ministeren sagde: "Vi har besluttet at foretage en replanlægning af FM-båndet for at styrke den kommercielle radiobranche og sikre en bedre og bredere konkurrence på markedet".

Indtil videre er det dog kun en prøveplanlægning (i to scenarier), der er på vej. En kontrakt herom ventes indgået i løbet af en måneds tid. Brian Mikkelsen tilkendegav tydeligt på Radio Days, at man ønsker en struktur, der passer ind i virkelighedens verden. Og virkelighedens verden er i denne sammenhæng IT & Telestyrelsens verden.

Kulturministeren bebudede samtidigt, at medieforhandlingerne - hvor radio ikke vil spille den store rolle - vil starte efter påske. Et af de store elementer i forhandlingerne vil blive licensens størrelse ... og fordeling. Ministeren nævnte at, der måske ud af licensen skulle tages midler til ikke-kommerciel radio- og tv.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -