Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Tirsdag 22. april 2003
Irak: Radio igen i Irak
Mens fortsat hverken dagspresse eller tv fungerer i Irak, så er der nu startet en ny radiostation, der sender fra Irak, oplyser nyhedsbureauet RIA-Novosti. Den nye radiostation kalder sig 'Radiostationen - Det Nye og Frie Iraks Stemme' og opfordrer alle irakere til at samarbejde med "de tropper, der har befriet det irakiske folk, og som er kommet for at hjælpe os med at gøre Irak til et forenet og frit land". Radioen opfordrede også befolkningen til at udvise tålmodighed og til at "arbejde sammen med de allierede tropper". (SHN)

Tirsdag 22. april 2003
Radiohuset rocker på lørdag - DR byder den danske rockscene indenfor
Radiohuset rocker på lørdag - DR byder den danske rockscene indenforFor et års tid siden demonstrerede græsrødderne i dansk rock for mere rock i radioen. På en særlig ’Uafhængighedsdag’ for den danske rock på lørdag den 26. april lukker DR nu rockens uafhængige vækstlag indenfor - i Radiohuset, i æteren og på nettet. Dette forår sætter DR et særligt fokus på det dynamiske vækstlag i dansk rock - på det kreative potentiale bag og i musikken, samt på entreprenørerne, iværksætterlysten og virketrangen i de mange nye miljøer for musikproduktion, gør-det-selv-plader og egentlige uafhængige pladeselskaber. En stribe nye danske rocknavne spiller live på lørdag - bl.a. Racing Ape (billedet). Gruppen vandt P3 Prisen i 2002. Læs mere

Tirsdag 22. april 2003
Mix FM vender underskud til overskud
MIX FM ApS i Holbæk har netop - som tidligere omtalt på radionyt.com - aflagt årsregnskab med et underskud på 2.4 mio kr. I en kommentar til regnskabet siger advokat Lars Ulrich, at resultatet ikke er tilfredsstillende - men at det var ventet pga. etableringsomkostninger. Det understreges, at radioens økonomi siden er forbedret, og at der har været overskud på driften i indeværende regnskabsår - der startede 1. oktober 2002. Bestyrelsen forventer her et overskud i det indeværende regnskabsår. (SHN)

Tirsdag 22. april 2003
DR går den flermediale vej
DR er i gang med den største forandringsproces i sin 78-årige historie. Ny teknik, nye arbejdsprocesser og et nyt mediehus i verdensklasse skal gøre det muligt at give licensbetalerne mere - og højere - kvalitet for pengene. Det skriver prodgramdirektør for DR ProgramProduktion Lars Vesterløkke i en kronik i Berlingske Tidende i dag. Læs mere

Onsdag 16. april 2003
Mix FM lancerer ny hjemmeside
Mix FM lancerer ny hjemmesideMix FM, der i løbet af meget kort tid har lanceret tre nye stationer i hhv. Haderslev, Odense og Kolding - foruden "moderstationen" i Holbæk, har nu lavet en fælles indgangsside på internettet på www.mixfm.dk. Herfra er der links til de - foreløbigt - fire Mix FM stationer. (SHN)

Onsdag 16. april 2003
DR løber fra støtte til frekvensoprydning
Radiodirektør for DR, Leif Lønsmann, har gentagne gange talt varmt for en replanlægning af FM båndet, således at der kunne ske en mere effektiv udnyttelse af frekvensressourcen på FM skalaen. Men i et høringssvar fra DR til Kulturministeriet i forbindelse med en eventuel replanlægning, lyder der nu helt andre toner. Over seks sider sår DR tvivl om de nederlandske erfaringer, der stilles spørgsmål ved om SFN og (N)SFN er mulig og så tales der varmt for, at der i stedet skal satses på DAB. Læs mere

Onsdag 16. april 2003
UK: Musikere møder censur på BBC
Sangen "Bandages" af gruppen Hot Hot Heat er censureret væk fra BBC Radio 1 i Storbritannien. Begrundelsen er, ifølge en talsmand fra BBC, at sangens ord "bandages" kan rette lytteres tanker i retning af krigen i Irak. I musikerverdenen er kritikken voldsom. Her taler de om censur, skriver dagbladet Arbejderen i dag. Også sangen "Diamonds And Guns" af The Transplants er pludselig fjernet fra programmerne. (SHN)

Onsdag 16. april 2003
NRJ spiller også Madonna fra på fredag
"Uptown laver bestemt ikke Madonna dag eksklusivt", fortæller Tanya Chris-tensen fra NRJ Copenhagen til radionyt.com. NRJ spiller også sangene fra Madonnas nye album fra langfredag. (SHN)

Onsdag 16. april 2003
Madonna-dag på Radio Uptown
Madonna-dag på Radio UptownMadonna's nye album "American Life" udkommer tirsdag efter påske, men allerede langfredag kan Radio Uptowns lyttere - eksklusivt - lytte til skæringer fra det nye album mellem kl. 9-18. Der spilles et nummer i timen, og Madonna-dagen langfredag er samtidigt startskuddet til en hel uge, hvor Uptowns lyttere kan vinde en masse Madonna merchandise. (SHN)

Tirsdag 15. april 2003
Fire vil sende radio i Holsted-nævn
Udover de to eksisterende radiokanaler i det store sydvestjyske Holsted lokalradionævn - Radio Holsted og Radio 5 (= Sky Radio) - har to andre lagt billet ind på en sendetilladelse. Det er Radio Victor og Radio Globus. Begge stationer vil lave et andet format end de gør på "hjemmebane". Læs mere

Tirsdag 15. april 2003
Radio Holsted sender nu fra Esbjerg
Radio Holsted sender nu fra EsbjergRadio Holsted, der ejes af Radio Victor i Esbjerg, er i weekenden flyttet fra Holsted til Radio Victors lokaler i Esbjerg, hvorfra Radio Holsted sender fra nu - eller rettere sagt 'forsøger' at sende fra. Der har været store problemer med at få hul igennem fra Esbjerg til hovedsenderen i Holsted, og der har været tavs æter i flere omgang - af op til en times varig-hed. Direktør for Radio Victor, Torben Lodberg, oplyser til radionyt.com, at det nu er ved at køre som det skal, men understreger samtidigt, at der er tale om et forsøg. "Vi har ikke besluttet at flytte studiet fra Holsted til Esbjerg, men er kun i gang med at prøvesende fra Esbjerg", siger Torben Lodberg. Læs mere

Tirsdag 15. april 2003
Danmarks 20 poulæreste radioværter
Her er oversigten over Danmarks tyve populæreste radioværter: Læs mere

Tirsdag 15. april 2003
Mix FM Kolding starter i dag
I dag starter MixFM Kolding udsendelserne på den nye frekvens i Kolding - 91.3 MHz (tidligere 99.5) samt på 107.2 MHz fra Lunderskov, skriver ecportalen.dk. MixFM Kolding er det nye fælles navn på et samarbejde mellem Radio Herkules, Den Reklamefri Radio og Radio Kora. Folkene bag MixFM Kolding er Jørgen Ruby, Elo Christoffersen og Cathrine Reinert. (SHN)

Tirsdag 15. april 2003
Lars Daneskov er mest populære radiovært
Lars Daneskov er mest populære radioværtB.T. har i samarbejde med Gfk spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvem der er den bedste radiovært. Ikke helt overraskende er det P3's Strax-vært Lars Daneskov (billedet) der kommer ind på en førstepladsen. På andenpladsen kommer Nis Boesdal fra P4 - kendt for 'Danmarksmester'. Nummer tre er Alex Nyborg Madsen, der i øjeblikket bl.a. kan høres hver søndag formiddag på P4, - mens nummer fire er Jørgen de Mylius. og på en overraskende 5. plads kommer nyhedsoplæser Ole Corneliussen. Højest placeret fra den kommercielle radioscene er Lille Lars fra The Voice, der som nr. 16 er den eneste ikke-DR radiovært blandt de 20 øverste på B.T.'s popularitsbarometer. Læs mere

Tirsdag 15. april 2003
NRJ lyttere skal møde Madonna
NRJ Copenhagen fortsætter sit lineup af superstjerner som NRJs lyttere får lov at se 'Face2Face'. Madonna er den seneste på listen. To heldige NRJ lyttere skal den 7. maj til Paris for at møde Madonna 'Face2Face'. Konkurrencen starter på NRJ Copenhagen den 22. april. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -