Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Rekordunderskud på VLR
Mandag 10. juni 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter nogle år med meget fine overskud i slutningen af 90’erne blev 2001 et år, hvor Radio VLR i Vejle måtte notere sit største underskud nogensinde – nemlig på 885.000 kr. før skat. Man havde kalkuleret med et underskud bl.a. pga. igangsættelse af en pluskanal, men underskuddet blev dog større end ventet. VLR fortsætter imidlertid uændret.
Vejle Lokal Radio ApS, der er 100 % ejet af Vejle Amts Folkeblad, fik i 2001 et underskud på 885.000 kr. før skat. Det kan sammenlignes med et underskud på 191.500 kr. før skat i den foregående periode, der dog kun dækker fra den 26. april til 31. december 2000.

”Når vi fik så stort et underskud, så hænger det sammen med at vi i midten af 2000 iværksatte nogle satsninger som kostede en del penge”, forklarer radiochef Peter Bruun Hansen til radionyt.com. Det handlede bl.a. om en opprioritering af de landsdækkende nyheder, aflønning af alle medarbejdere – og dermed farvel til ’de frivillige’ og ikke mindst en igangsættelse af en pluskanal, ”VLR Classic”.

VLR prioriterede at iværksætte disse tiltag i ét hug og dermed med maksimale omkostninger allerede fra starten. Derfor havde man også kalkuleret med underskud i 2000 og i 2001, men Peter Bruun erkender, at man ikke havde ventet SÅ store underskud.

”Det skyldtes primært at det ikke lykkedes at få øget det samlede lyttertal ved at lave to kanaler i stedet for én”, forklarer Peter Bruun, og nævnet at det først nu – i 2002 – er det ved at gå i den rigtige retning. Han understreger, at man ikke fortryder dispositionerne bl.a. med at lave to kanaler i 2002. ”Det var og er helt rigtigt, og betyder at vi står bedre rustet end ellers til den kommende konkurrencesituation”, siger han.

VLR har dog måttet spare lidt. Sidste år var man igennem en ”lille sparerunde”, som Peter Bruun betegner det. Her besluttede man at droppe de landsdækkende RadioNyhederne og man opsagde et par af de 17 fuldtidsansatte medarbejdere.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -