Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 8. september 2003
DR nedlægger spørgeprogrammer på P4 - Nis Boesdal stopper i 'Danmarksmester'
DR nedlægger spørgeprogrammer på P4 - Nis Boesdal stopper i DanmarksmesterFra den 6. oktober nedlægges spørgeprogrammerne mellem kl. 11 og 12 på P4. Det bliver dermed slut med 'Gode råd er gratis', 'Spørg om Sundhed', 'Radioadvokaterne' og 'Grønne glæder'. De fem special-programmer erstattes af ét program, som åbner for endnu større lytterdeltagelse, end tilfældet er i dag. Ny vært mandag-fredag kl. 11-12 bliver Nis Boesdal (billedet), der dermed stopper som vært på 'Danmarksmester'. Læs mere

Lørdag 6. september 2003
Optakt til The Voice i Sydøstsjælland
Siden fredag har man kunnet høre følgende sløjfe på 107.5 MHz. i Rønnede: "Du lytter til Syd- og Østsjællands nye 107.5. Her på frekvensen vil vi indenfor kort tid give dig Danmarks Hitradio Nr. 1." Dermed er der taget teknisk skridt til at The Voice kan komme i luften i området. Foreløbing afventer man en netværkstilladelse fra det lokale nævn. (TPN)

Fredag 5. september 2003
VLR – også i fremtiden
Til trods for at VLR Hit FM i Vejle fra den 1. oktober ændrer navn til The Voice, så vil VLR fortsat bestå. "Classic"-betegnelsen forsvinder, og målet er at servicere lytterne med et lokalt og regionalt programformat. Læs mere

Fredag 5. september 2003
Sky Radio rykker i nye lokaler
I forberedelserne for at skulle servicere hele Danmark rykker Sky Radio i efteråret ind i nye lokaler. Stationen bliver fortsat i København, hvor man har haft adresse i Lille Strandstræde 20 de sidste to år. Sky Radio har nu lejet sig ind i et større domicil – stadig i Lille Strandstræde. De kommende lokaler blev tidligere benyttet af Tholstrup Ost, men er nu under ombygning. Læs mere

Fredag 5. september 2003
Bergske Radio vil ind i Viborg
De Bergske Blade supplerer deres dagbladsvirksomhed med lokalradio i 3 af de 4 udgivelsesbyer. Nu vil man gerne have den fjerde by med. Læs mere

Fredag 5. september 2003
Nu ligger det fast – VLR bliver til Voice
Nu ligger det fast – VLR bliver til VoiceSBS Radio A/S og VLR har nu endelig fået papir på sit samarbejde og fra den 1. oktober vil lytterne kunne høre stationsnavnet The Voice på VLR Hit FM. Dermed får The Voice nu fuld dækning i Vejle Amt, der har ca. 354.000 indbyggere. Læs mere

Torsdag 4. september 2003
Skraldekonflikt i Vejle gav medietvist
Skraldekonflikten i Vejle udviklede sig i formiddag til en mediebegivenhed. VLR Hit FM tilbød lytterne at hente deres overfyldte skraldespande. Og dét fik skraldemændene op ad stolen. Læs mere

Torsdag 4. september 2003
Skala tilbage i æteren efter kraftig brand
Skala tilbage i æteren efter kraftig brandSkala og Jydske Vestkystens medie hus i Kolding var i går eftermiddag udsat for en kraftig , kortvarig brand forårsaget af et par uheldige håndværkere, der var ved at smelte tagpap. Ingen kom noget til, men bygningen fik vandskade - ligesom Skala mistede et af de 6 studier. Skala var tilbage i luften allerede kl. 17.30, oplyser programchef Allan Tang til radionyt.com. I dag vil nyhedsudsendelserne være uregelmæssige fra begyndelsen af dagen, men forventes afviklet normalt fra middagstid. Allan Tang regner med at alt kører normalt igen i dag fra omkring kl 12. (SHN)

Torsdag 4. september 2003
NL: Talpa vil lave jazz-radio
Den nederlandske frekvens-pakke-8, der er klausuleret til klassisk eller jazz-musik havde kun én ansøger i foråret. Det var Sky Radio's 'Classic FM'. Da hvert moderselskab kun må eje 2 FM-frekvenspakker - og da Sky fik tildelt oldies-pakken, takkede man nej til den klassiske kanal. Nu er der åbnet op for en ny ansøgningsrunde. Hvem der får denne specielle kanal afgøres i december. I længere tid var Radio 538's Lex Harding eneste ansøger - men ny på banen er John De Mol og Talpa Radio, der i samarbejde med den årlige North Sea Jazz Festival, vil starte North Sea Jazz Radio. Skulle Talpa få den nye kanal, betyder det samtidigt, at Radio 10 FM ikke vil få mulighed for at få en FM-frekvens jf. reglen om max. 2 stationer pr. ejer. (PF)

Onsdag 3. september 2003
Radio Skala lukket af voldsom brand
(Opdateret) Radio Skala og JydskeVestkysten i Kolding blev i eftermiddag lidt før kl. 14 ramt af en voldsom brand. Branden opstod da en tagdækker var ved at tætne det nylagte tagpap med en gasbrænder. Branden betyder, at Radio Skalas stationer i Kolding ikke kan sende, og programchef Allan Tang ved endnu ikke, hvornår det kan ske. Læs mere

Onsdag 3. september 2003
Tre ansøgere til ny frekvens i Odense
Det lokale radionævn i Odense har tre ansøgere at vælge imellem til den nye frekvens - 91.1 MHz - i Odense. Det er The Voice, Radio 3 og City FM. I forvejen har nævnet flere gange givet afslag til The Voice, så kampen om den attraktive frekvens kommer antageligt til at stå mellem Radio 3 og City FM. I forvejen sender Radio 3 fra en række omegnskommuner og på 87.9 MHz i Odense. Bag City FM, der var tæt på en sendetilladelse i sidste ansøgnings-runde, står den kendte radiomand fra Svendborg, Allan Krautwald. Nævnet afgør, hvem der skal sende på 91.1, på dets møde den 9. september. (SHN)

Onsdag 3. september 2003
Sky ansætter Commercial Director fra OMD
Sky ansætter Commercial Director fra OMDSky Radio går i luften som Danmarks første landsdækkende kommercielle radiokanal den 15. november. Det vil indebære en betydelig udvidelse af Sky Radios organisation, som i dag består af blot 12 medarbejdere. Udover udvidelsen i programafdelingen vil Sky Radio udbygge salgsafdelingen, bookingafdelingen samt marketing- og analyseafdelingen. Som overordnet leder af de kommercielle afdelinger har Sky Radio ansat Mads Bredal i en nyoprettet stilling som Commercial Director. Læs mere

Onsdag 3. september 2003
Radio ABC ansætter ny salgsassistent
Radio ABC ansætter ny salgsassistentRadio ABC har ansat Kirsten Hansen (38) som salgsassistent. Hun har tidligere været beskæftiget indenfor tøjbranchen, og bliver nu en del af et team bestående af 6 reklamekonsulenter, der betjener kunder i det meste af Østjylland for Radio ABC, Radio Alfa og Radio ABC – Solo FM. (SHN)

Onsdag 3. september 2003
Slut med angreb på navngivne DR-folk
Nu skal det være helt og aldeles slut med, at medlemmer af DRs bestyrelse angriber navngivne medarbejdere i DR. Det er utilbørligt og det er dårlig kultur. Sådan lød den utvetydige besked fra DRs bestyrelsesformand, Jørgen Kleener (V), da han på eget initiativ tog sagen op på bestyrelsens møde i går, skriver Berlingske Tidende. Opsangen var møntet på Dansk Folkepartis medlem af bestyrelsen, Søren Espersen, der i den seneste tid har beskyldt DRs mellemøstkorrespondent Ole Sippel for at være partisk og antiisraelsk. (SHN)

Tirsdag 2. september 2003
Kompromisforslag om nyheder vedtaget
På sit møde i dag besluttede en enig DR-bestyrelse at sætte en stopper for de hidtidige planer om en sammenlægning af DRs nyhedsredaktioner. Radioavisen og TV-Avisen bibholdes derfor som selvstændige redaktioner og ledelserne for Radioavisen og TV-Avisen får redaktionel selvstændighed med indbyrdes uafhængighed og konkurrence. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -