Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: Jezza’s Virgin Confessions
Onsdag 3. juli 2002
Af Karsten Jensen
 
Jezza’s Virgin Confessions med Jezza’s er et nyt anderledes show på den engelske Virgin Radio. Programmet er et talk-show, med ganske lidt musik og snak om de ’bekendelser’ lytteren end måtte have. Programmet handler meget om sex, vold og stoffer.
Virgin Radio siger til Radiony.com, at der findes masser af den slags programmer i England og at man godt må bande og sige frække ’ting’ i radioen så længe der inden programmets start advares mod anstødeligt indhold. Programledsen fortæller også, at radiostationer i England kan komme i konflikt med The Radio Authority, hvis ikke man finder et passende sendetidspunkt – og i øvrigt ikke bare gør det for sjov. Programmet skal være af oplysende karakter.

I gårsdagens udsendelse havde en lytter en ’bekendelse’ angående sine seksuelle aktiviteter og studieværten Jezza var forbløffet over lytterens mange seksuelle hjælpemidler, som blev demonstreret – on-air. Andre lytteropkald handler om skilsmisser, utroskab, vold og misbrug.

Jezza er meget åbenhjertig og giver sin mening til kende – uden omsvøb. Der pakkes ikke noget ind. Lyttere, der ringer ind, får på forhånd at vide, at de ikke skal regne med at blive ’strøget med hårene’. Tilgengæld får lytteren almindelige og velmenende råd fra en studievært, der har meninger om mangt og meget. Når lytteren ringer ind får denne lov til at fortælle sin ’bekendelse’ fra start til slut – uden afbrydelser. Derefter diskuteres eller snakkes der om ’bekendelsen’.

Programmet havde premiere i mandags og programmet er ikke blevet promoveret særligt meget – men det kommer. Årsagen er, at Jezza lige skal vende sig til den nye arbejdsplads og den nye slags lyttere. Jezza har tidligere lavet masser af shows som dette og har tidligere modtaget priser for sine udsendelser, fortæller Virgin Radio til Radionyt.com.

Da Radionyt.com ringede til stationen var programredaktionen yderst interesseret i vores mening om programmet og særligt om Radionyt.coms redaktion følte sig anstødt af sproget og indholdet i udsendelserne. Det er nemlig noget stationen løbende forsøger at vurdere.

Virgin fortæller, at der er overvældende mange opkald til programmet. Når lytterne ringer ind til showet kan indslaget nemt løbe op i at vare 20-25 minutter, hvilket er ret usædvanligt for Virgin Radio, der er en musik- og underholdningsradio. Virgins programredaktion er også meget spændte på, hvordan deres lyttere vil tage i mod programmet, der er sin første af sin art på Virgin.

Programmet kan høres på AM frekvensen 1215 kHz i det meste af Jylland eller via parabol. Man kan også lytte til programmet via www.virginradio.co.uk. Jezza’s Virgin Confessions høres kl. 21-01 dansk tid.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -