Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Journaliststrejke ikke skyld i DR fremgang
Fredag 1. november 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radiodirektør for DR Leif Lønsmann afviser, at den såkaldte "konfliktradio" skulle være årsag til de gode lyttertal for DR i Gallup Radio Index for 3. kvartal. Han peger på at DR i 3. kvartal faktisk gik en del tilbage i daglig dækning. P1 ca. 25 %, P2 ca. 10 %. P3 ca. 20 % og P4 ca. 2 %. "Det sidste hænger muligvis sammen med at kanalen sendte mere musik end sædvanligt", siger Lønsmann, "men vi kan ikke konkludere at 'konfliktradioen' generelt gav højere lyttertal eller større tilfredshed hos andre end de, der skrev læserbreve", siger han til radionyt.com.
Selv om DRs markedsandel steg i 3. kvartal, så tabte DR alligevel lyttere under journalistkonflikten. Men tabet opvejes af en generel lytterfremgang i tredje kvartal, forklarer Leif Lønsmann.

Journalistkonflikten ramte især aktualitetskanalen P1, hvor populære journalistiske programmer som 'P1 morgen' og 'Orientering' måtte udgå. Kulturkanalen P2 blev kun ramt i mindre omfang, mens P3 som ventet tabte mange lyttere til de kommercielle konkurrenter. P4, som af mange blev rost for at spille mere - og bedre - musik end sædvanligt, holdt stort set skansen og tabte kun 2 % af kanalens mere end 1,5 millioner daglige lyttere.

Men generelt var 3. kvartal et godt kvartal for DR, som med fire kanaler formår at ramme bredt i befolkningen. Stort set hele befolkningen lytter til mindst en af DRs kanaler, og selv de små kanaler P1 og P2 bruges af hhv. en hel og en halv million mennesker ugentligt. Danmarks største radiokanal er fortsat P4 med 1.7 millioner lyttere om dagen.

Radiodirektør Leif Lønsmann er glad for den store opbakning, men glæder sig også til konkurrencen fra de nye landsdækkende radiokanaler: ”Som licensbetalt radiostation skylder vi alle danskere kvalitet for licensen, og derfor er det glædeligt at vi trods øget konkurrence og større valgfrihed vælges af de fleste radiolyttere. Med de nye landsdækkende radiostationer, der kommer til næste år, skærpes konkurrencen og det er godt. For lytterne, fordi de får mere at vælge imellem. Og for DR fordi vi får noget at sammenligne os med. Journalistkonflikten har vist at lytteren er hurtige til at skifte kanal, men at de er kommet tilbage efter konflikten viser omvendt at DR kan noget, de andre - og dermed markedet - ikke kan.”


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -