Den kontroversielle amerikanske rapper Eminem har indgået en aftale med Sirius, der betyder, at han fra efteråret skal være radiovært.
Eminem og Sirius har i fællesskab valgt at lancere en hip-hop kanal. Emimens musik har ofte været udsat for censur og dette er årsagen til, at Eminem nu har valgt at indgå i dette samarbejde.
Som DJ vil Eminem spille sin egen musik, men også andre og mere ukendte kunstnere, der har svært ved at slå igennem både fordi de er ukendte, men også fordi deres musik risikerer at blive censureret.
Sirius har netop meddelt de har rundet 500.749 abonnenter og er nu godt halvvejs mod målet som er en million. Sirius sender via satellit og tilbyder mere end 120 radiokanaler.
|