De seneste par år har oldies, eller classic hits, som det også bliver kaldt i USA haft forrygende lyttertal, men i denne måneds PPM måling, ser det ud som om, at man har tabt pusten. Det er især i New York og Los Angeles, hvor henholdsvis CBS-FM og KEarth taber i share, mens oldies WLS-FM i Chicago kommer ud med fine lyttertal.
New York I New York falder Lite FM til 6.6 i share (fra 7.0 og 7.6). På 2. pladsen ligger nu Z-100 med 5.0 og Z-100 har dermed skubbet oldies CBS-FM ned på en 3. plads (4.9 pct.) – CBS-FM har næsten siden relanceringen i New York ligget fast på 2. pladsen. CBS-FM må endda dele 3. pladsen med AC WKTU med en share på 4.9. Næst efter følger spansksprogede Mega 97.9 med 4.4 i share.
Lite FMs frafaldne lyttere menes at være gået over til Fresh 102.7, der er steget til en 8. plads i New York med 3.6 pct. Selvom Z-100 er steget til 2. pladsen, er stationen alligevel ikke størst i aldersgruppen 18 til 34 år. Det er derimod hiphop stationen Hot 97 (WQHT). Z-100’s konkurrent 92.3 Now FM klarer sig fint i målgruppen – og generelt med 2.4 pct.
Los Angeles Ikke overraskende er KIIS FM fortsat nr. 1 – og stationen stiger endda i nyeste måling til 5.4 pct. Efterfulgt af talkradioen KFI AM640 med en share på 4.9 pct. 3. pladsen besættes af softpop stationen KOST, og herefter oldies K-Earth, der er faldet til 4.0 pct. i share. Det går rigtig godt på CHR-formatet, hvor KIIS FMs konkurrent Amp Radio er steget fra 14. til 10. pladsen. Den aktuelle måned dækker kun for 2 uger af Rick Dees nye morgenshow på Hot 92.3, der fortsat har en share på 2.4 pct. og er nr. 14 i Los Angeles-markedet.
|