Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: Radiokrigen mod Obama er i gang
Torsdag 6. november 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hvis man troede, at de populære og meget udbredte, stærkt højreorienterede talk-radio shows i USA, ville give USA's nyvalgte præsident Barack Obama chancen for at vise, hvad han duede til - inden de begyndte tilsviningen, så har man taget grundigt fejl. De konservative radioværter var allerede i gang med at gi' Obama med grovfilen få timer efter valgsejren.

Barack Obama er ekstrem populær - i Europa. Selv om Obama lige er blevet valgt til USA's kommende præsident, så er Obama ikke nær så populær i USA. Der var kun omkring 70 mio. af USA's befolkning på ca. 230 millioner over 18 år, der rent faktisk stemte på Obama. Resten stemte på McCain (66 mio.) eller stemte slet ikke (94 mio. personer).

Mange amerikanere ville ikke stemme på de to kandidater, fordi både Obama og McCain blev opfattet som for venstreorienterede.

Det er bl.a. de mange lyttere til og tilhængere af de konservative talk-radio shows, der sendes såvel lokalt som nationalt i USA.

Mange af værterne på disse shows forudser, at Barack Obama vil indføre et marxistisk-socialistisk regime i USA, og er derfor mere beslutsomme end nogensinde på at intensivere kampen mod, hvad man betragter som de venstreorienterede. Obama skal dæmoniseres og lytterne opfordres til ikke på nogen måde, at samarbejde med den nye administration. Alle anklager mod Barack Obama kan bruges. Alt - lige fra igen og igen at gentage Obamas mellemnavn, Hussein (der i manges ører lyder frygtindgydende) - til at mistænkeliggøre Obamas besøg hos hans døende bedstemor på Hawaii, netop som kravet om at Obama skulle offentliggøre sin fødselsattest var på det højeste.

De konservative radioværter hæfter sig også ved, at de personer der er på tale til Obamas administration, kommer fra den yderste venstrefløj - og at Obama dermed må anses for at være socialist.

Radioværterne har dog heller ikke meget til overs for John McCain, der betragtes som en "country club"-republikaner, og ikke en rigtig konservativ. McCain forærede næsten sejren til Obama, mener de.

De yderligtgående konservative talk-radio shows har et stort publikum i USA. Blandt de populæreste er Rush Limbaugh (14 mio. lyttere), Sean Hannity (13 mio. lyttere) og Michael Savage (8 mio. lyttere).

Nogle lytter for sjov, mens andre tager det helt seriøst og bruger programmerne som dels nyhedskilder og dels 'anvisninger' på, hvad man skal mene og gøre.

Iagttagere vurderer, at lyttertallene til de konservative talk-radio shows vil eksplodere i den kommende tid. Det bliver meget nemmere for værterne, at kritisere en demokratisk regering end det var at kritisere den højreorienterede republikanske Bush-administration.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -