Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Canada: Radio trængt af de nye medier
Torsdag 16. marts 2006
Af Knud Hyllested
 
Radio er godt på vej til at miste tidligere tiders unge kernelyttere til nye platforme som i-Pods og andre nye medier og frygter, at de også senere vil være tabt for radiomediet. I værste fald kan der blive tale om et to-cifret lyttertab i løbet af de næste 10 år.
Nok er branchen stadig sund, men fortsætter den nuværende udvikling, kan radio have tabt op til 16% af lytterne i løbet af de næste 10 år med en tilsvarende indtægtsnedgang og deraf følgende konsekvenser skriver de canadiske radioers organisation CAB, Canadian Association Of Broadcasters, i et længere indlæg til den føderale canadiske mediekommission CRTC.

De nuværende begrænsninger for ejerskab i et enkelt marked (2 FM og 1 AM-station) og krav om 35% canadisk indhold i programmerne ønskes lempet for at styrke radiostationernes position og økonomi, så branchen som sådan bedre bliver i stand til at gå ind i konkurrencen om i-Pod generationen og de forøgede valgmuligheder, den nye teknologi giver dem.

Det er allerede nu en kendsgerning, at mange unge, specielt i alderen 12-17, i stadig stigende grad fravælger radio til fordel for de nye medier skriver CAB. Det afgørende spørgsmål er nu, om de senere hen kan vindes tilbage til radio eller helt er tabt for radiomediet. Sker det, står årlige reklameindtægter på 188.5 mio. dollars på spil for de canadiske radiostationer med deraf følgende drastiske konsekvenser for hele branchen, hævder CAB.

Lobby-organisationen, Friends Of Canadian Broadcasting, slår derimod til lyd for, at kravene til canadisk indhold i programmerne øges, og at stationer, der gør det, bliver belønnet. I en tid med større udfordringer end nogensinde, bl.a. fra USA og satellitkanaler, der opererer helt uden om canadiske regler, er det vigtigt at styrke den nationale kultur og sikre det lokale indhold, hedder det.

Den canadiske mediekommission holder en 5-dages offentlig høring i maj måned forud for en evt. indstilling om revision af den canadiske mediepolitik.




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -