De lokale radiostationer modtager i disse år mindre driftstilskud, end de er vant til fra politikerne på Christiansborg. "Det betyder, at udsendelsernes kvalitet er dalet, og at de fyldes ud med mere bevidstløs musik og pludder, end de plejer, siger Gitte Thomsen til Politiken. Hun er sekretariatsleder for Sammenslutningen af lokale radio -og tv-stationer i Danmark, der organiserer 60-70 af landets lokale radioer.
De lokale radiostationer skal levere 15 timers egenproduktion for at opnå det maksimale tilskud fra Styrelsen for Bibliotek & Medier.
"Det er klart, at når man skal producere 15 timers radio for at få skaldede 117.390 kroner, så vil flere hoppe over, hvor gærdet er allerlavest, for at få det til at hænge sammen økonomisk", siger Gitte Thomsen.
Hun mener, at politikerne i stedet enten burde hæve tilskudsstørrelsen eller sætte kravet om antallet af egenproducerede radiotimer ned.
Da loven om lokalradio blev vedtaget i 1986, var målet: "at udvide borgernes mulighed for at formidle oplysninger, synspunkter, underholdning m. v. inden for det lokale område, som udgangspunkt den pågældende kommune".
Men 25 år efter er radioerne forandrede - og der bliver til stadighed færre og fære lokalradioer.
Man kan også stille spørgsmålstegn ved, om det er egentlige lokale radiostationer, eller om der måske snarere er tale om niche-radiostationer for særlige grupperinger.
"Lokalradioerne er gået væk fra det udgangspunkt, de havde, da loven blev lavet imidten af 1980'erne. I løbet af 1990'erne begyndte lokalradioer for særlige interessegrupper, religiøse, etniske og minoritetsgrupper, at vinde frem", siger Per Jauert fra Institut for Informations-og Medievidenskab ved Aarhus Universitet til Politiken.
|
