Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kalundborg langbølge nedlægges
Torsdag 4. januar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Oprindeligt ønskede DR at lukke både lang- og mellembølge- senderne i Kalundborg, men iflg. den nye public service-kontrakt bliver der kun tale om en lukning af langbølgen. DR skal fortsætte på mellembølge, men det ligger endnu ikke fast i hvor stort et omfang det skal ske. Radiodirektør Leif Lønsmann siger til radionyt.com, at DR fortsat vil sende farvandsudsigter på mellembølge, evt. kombineret med nyhedsoversigter fra radioavisen. Sidste udsendelse på Kalundborg langbølgestation på 243 kHz ventes i løbet af foråret, men den præcise dato kendes endnu ikke.
I februar måned 2006 indstillede DR til kulturminister Brian Mikkelsen, at både lang- og mellembølgesenderne i Kalundborg skulle nedlægges ved udgangen af 2006. Efterfølgende måtte DR - efter forhandlinger med fiskeri- og søfartsorganisationer - se i øjnene, at kun en lukning af enten lang- eller mellembølge kunne blive aktuelt. DR måtte tage hensyn til behovet for vejrmeldinger til de søfarende.

Leif Lønsmann, siger til radionyt.com, at ud fra en lytterbetragtning, så er der i 2007 ikke megen ræson i at sende på lang- og mellembølge. Lønsmann konstaterer, at der ikke er ret mange, der efterspørger eller bruger disse tjenester, og henviser i stedet til mere tidssvarende teknologier som DAB, internet og mobiltelefoner, der giver langt flere valgmuligheder for lyttere og licensbetalere. "Men af hensyn til internationale forpligtelser, vil DR fortsat - i begrænset omfang - sende vejrmeldinger mv. til søfarende," siger Lønsmann.

Og det kommer altså til at ske på DR's mellembølgefrekvens 1062 kHz. Lønsmann lover, at de nye sendetider vil blive offentliggjort af DR i god tid forud for omlægningerne.

Det faktum, at DR skal fortsætte på mellembølge frem til udgangen af 2010, hvor public service-kontrakten udløber, kan blive en dyr affære for DR. Mellembølgesenderen i Kalundborg er nemlig - iflg. en artikel i forbrugerelektronikmagasinet FEM fra februar 2006 - efterhånden tjenlig til udskiftning, og en 250 kW AM-sender koster mange millioner kr. Desuden skal selve senderantennen renoveres - eller der skal ske en udskiftning af de gamle stålmaster. En renovering er et meget tidskrævende arbejde - mens en hel udskiftning kan gøres meget hurtigere, men vil være betydeligt dyrere.

- - -

Man kan læse mere om lang- og mellemstationen i Kalundborg her:
http://www.qsl.net/oz3yi/Kalundborg.htm


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -