Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


KOMM: Ja til flere frekvenser - men ikke uden deregulering
Torsdag 3. maj 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
”Så lang tid der sidder lokalradionævn - uden den nødvendige indsigt i kommerciel lokalradio – og bestemmer, så lang tid vi ikke må netværke, så lang tid vi skal dele frekvenser med f.eks. kristne nærradioer og så lang tid vi kun må sende med 160 Watt - ja så vil det være vanvittigt at lave en omfordeling af frekvenserne, der vil give lokalradioerne mere ulige konkurrence og det har vi nok af i forvejen”. Det siger formand for KOMM, Bent Helvang.
Kommer der en deregulering af hele lokalradioområdet vil KOMM gerne være med til, at der kommer flere frekvenser og et liberalt radiomarked svarende til avisernes - og dermed mere konkurrence. ”Men ellers dur det ikke, for så vil de lokale kommercielle radiostationer blive alt for ringe stillet”, siger Bent Helvang i dag til radionyt.com og tilføjer ”Får vi ikke en garanti for det - SÅ GLEM DET”

Lovgivningen skal laves om - og det tror Bent Helvang ikke er realistisk. ”I samtlige partier er der en holdning om at lokalt skal være lokalt, så vi får ikke lov til at netværke”, mener Helvang,

En deregulering af området vil efter KOMMs ønsker også kræve, at de kommercielle lokalradioer får frekvenserne alene og ikke skal dele sendetid med alle mulige græsrodsradioer.

Et ufravigeligt krav er at lokalradionævnene liberaliseres og dermed nedlægges i den form de har i dag. ”Det hører ingen steder hjemme at folk, der intet ved om radio, skal kunne side og fratage sendetilladelser i flæng enten af politiske eller programmæssige årsager. Sagt på en anden måde - vi skal have samme vilkår som den øvrige presse i landet - altså fri ret til at etablere sig” pointerer Bent Helvang. ”Hvem har f.eks. hørt om, at en lokal avis kunne få inddraget sin tilladelse til at udgive avisen, fordi man bringer for mange annoncer eller ikke har et tilstrækkeligt antal lokale artikler”.

Bent Helvangs tillid til lovgiverne kan ligge på et meget lille sted. KOMM har gang på gang oplevet, at der hverken var vilje til eller ønsker om fra politikerne, at de kommercielle radiostationer skulle have ordentlige arbejdsbetingelser. Begrundelsen har blandt andet været at der ikke var frekvenser nok. ”Det har der altid været - f.eks. var der indtil for nyligt 100 frekvenser landet over, som ikke var taget i brug - formenligt begrundet i de mange restriktioner”, siger Helvang videre.

Derfor har Bent Helvang ikke meget til overs for forslaget om at der efter hollandsk model gennemføres en analyse af FM båndet med henblik på at skaffe plads til flere radiostationer. ”KOMM vil ganske enkelt ikke acceptere flere frekvenser, flere konkurrerende stationer, med den lovgivning der er i dag”, fastslår Helvang og konkluderer: ”MEN kan KOMM få en GARANTI om en deregulering - herunder stærkere sendestyrke i storbyerne, som vi længe har ønsket - så er det en anden sag”.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -