 Mens der stadig ventes på regeringens udspil til et nyt medieforlig, spiller DR nu ud med ønsker til medieforliget. Bestyrelsesformand for DR, Finn Aaberg har samlet ønskerne i seks hovedpunkter, og det handler først og fremmest om definitionen på public-service begrebet og om penge til DR.
DRs ønsker til det kommende medieforlig præsenteres i DRs personaleblad DRåben og opstilles af bestyrelsesformand Finn Aaberg (billedet) i seks hovedpunkter:
1. Det brede public-service begreb skal fastholdes. DR lægger meget vægt på ikke at blive reduceret til en niche-kanal, der kun at skal levere ”snævre” kanaler til befolkningen, og som dermed vil være i fare for at blive betragtet som ”noget fint”; DR ønsker at sende for alle. Finn Aaberg bruger udtrykket – at ”levere en slags demokratisk og kulturpolitisk grundforsyning af nyheder, baggrund, kultur, kunst, videnskab og debat”. Han lægger også vægt på formidlingen og nævner at det bl.a. handler om at gøre komplicerede emner tilgængelige for de mange.
2. DR ønsker at licensen skal fastholdes i faste 2002 priser – for ikke gradvis at udsulte public-service stationerne.
3. For det 3. ønsker Finn Aaberg, at DR skal fastholdes som en samlet produktionsenhed i tæt samarbejde med de redaktionelle overvejelser. DR må
i modsætning til TV 2 selv producere alle former for programmer, mens TV 2 kun selv må
producere nyheder og sport.
4. Et medieforlig der er bredt funderet i Folketinget og som vil kunne holde i mange år, vil være godt, mener DR. Det vil betyde, at der kan holdes ”en armslængdes afstand” til det politiske liv, ligesom det vil gøre det muligt at planlægge langsigtet for DR.
5. DR ønsker også en digitalisering af jord-sendenettet hurtigst muligt. Dermed får de kommercielle kanaler fuld landsdækning, og denne konkurrence byder bestyrelsesformanden for DR velkommen. Alternativet er i øvrigt at public service stationerne risikerer at blive klemt i den kommercielle satellit- og kabelverden.
6. Sjette og sidste ønske er at de nuværende grænser for, hvad public service stationerne må beskæftige sig med – f.eks. på internettet – ikke indskrænkes. |
