SBS Radio går ind i 2009 med et nyt ledelseshold i salgsafdelingen, som skal bringe SBS Radio ind i det nye år.
Den 1. januar 2009 begynder Claes Laustsen som kommerciel direktør hos SBS Radio A/S. Han vil fremover blive ansvarlig for alt salg. Claes Laustsen har en baggrund indenfor ledelse og salg og har været ansat som annoncedirektør hos Berlingske Media siden 1998. Senest med ansvar for annoncesalget for Berlingske Tidende, Erhvervsbladet, Berlingske Nyhedsmagasin, B.T. og Urban.
Jesper Olsen er tiltrådt som non spot manager og kommer fra en lignende stilling hos SBS TV. Jesper har mærkevareerfaring fra Nordisk Film og Egmont og vil få ansvaret for at udvikle og drive salget af kreative løsninger på SBS Radios platforme.
Stig Haages er tiltrådt som ny national salgschef. Stig Haages har salgserfaring fra Microsoft og ikke mindst kommerciel radio, hvor han både har arbejdet på Sky Radio og hos ddr. Stig Haages har ansvaret for at lede et hold på fem mand i det nationale salg, som får til opgave at møde annoncører og mediebureauer.
|