Mens der bliver fyret godt op for de gamle juleklassikere på andre radiokanaler, kæmper P3, som har en lidt yngre målgruppe. P3 henvender sig til yngre målgrupper, som normalt ikke er helt så pjattede med juleslagerne, som de lidt ældre.
"Julen er en svær tid for os," siger musikchef for P3 Lars Trillingsgaard til Jyllands-Posten.
"Vi vil helst fokusere på tidens musik, og det som sker fremadrettet. Men der er ikke ret mange julesange af nyere dato, som har bred appel. Derfor ender det hvert år med, at vi spiller de sædvanlige få gode numre. Men vi spiller ikke nær så meget, som man gør i Magasin, og vi er rigtig glade, når det er slut med at skulle spille julesange," siger Lars Trillingsgaard |