Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Norge: Vrede over flere sendetilladelser
Torsdag 10. januar 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Bergens ukronede lokalradio-konge truer nu med at lægge sag an mod den norske stat, hvis konkurrenten NRJ kommer ind på samme frekvens som Radio 1 Bergen. Situationen er opstået fordi Kulturdepartamentet har givet sendetilladelse til 12 nye lokale radiostationer i Norge, selv om Statens Medieforvaltning ellers havde sagt nej to gange. Afgørelsen kritiseres også skarpt af brancheorganisationen Norsk Lokalradioforbund, der peger på at det er stort problem med flere aktører på samme frekvens.
De 12 nye sendetilladelser til lokalradio er uddelt, uden at Kulturdepartamentet har taget stilling til hvilke frekvenser de skal sende på. Der følger med andre ord ikke nye frekvenser med.

I Bergen er der i dag tre frekvenser med lokalradio, og Radio 1 disponerer alene over én af disse frekvenser, mens 20 andre stationer deler de to andre. Det var en ordning der blev opnået enighed om for 5 år siden. Når der kommer endnu en koncession – i form af sendetilladelsen til NRJ – kan konsekvensen blive at Radio 1 må afgive sendetid til NRJ.

Hvis NRJ kommer ind på Radio 1 frekvensen i Bergen, så vil radioens leder og medejer Fred Olav Johannessen sagsøge staten ”herfra og til evigheden”, siger han til Bergens Tidende iflg. radionytt.no.

Norsk Lokalradioforbund byder de 12 nye lokalradioer hjerteligt velkommen, og siger at de kan tilføre meget for at sikre et stor mangfoldighed i radioen. Men vilkårene skal være i orden siger forbundet, og peger først og fremmest på det uheldige i, at den norske lokalradiobranche er præget af at flere sendetilladelsesshavere deler frekvenserne. Det er et stort og velkendt problem og løsningen må være, at der udmeldes flere frekvenser, mener forbundet.

Ordningen med mere end én radiostation på hver sendefrekvens er et særligt skandinavisk fænomen, som stort set er ukendt i samtlige andre lande verden over. Ordningen er et levn fra den tid, hvor det var meningen at lokalradio udelukkende skulle være identisk med græsrodsradio og hvor frekvenserne skulle fungere som ”en æterens talerstol for mediesvage samfundsgrupper”. Kommerciel radiodrift var dengang et helt ukendt og fjernt fænomen i Norge, Sverige - og Danmark.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -