Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Telestyrelsen fraveg internationale ITU-normer, da man planlagde FM5
Torsdag 10. november 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
IT & Telestyrelsen benyttede ikke de gængse og internationalt accepterede ITU-rekommandationer, da man beregnede hvor stor en dækning den 5. – næsten – landsdækkende FM-kanal (kaldet FM5) ville få. Det var denne kanal, Sky Radio senere vandt ved en auktion. Telestyrelsen slækkede så meget på normerne, at det kom til at fremstå som om frekvensnettet havde en betydeligt større befolkningsdækning end der var belæg for.
Telemyndigheder i alle andre lande – med undtagelse af Nederlandene og Belgien – følger de anbefalinger, der kommer fra ITU, når der planlægges frekvenser på FM-båndet. Frekvensanvendelsen for DR er også planlagt i henhold til ITU-normerne.

ITU normerne, der stammer tilbage fra 1956 og senest er blevet revideret i 1998, fastslår, at det er nødvendigt med en feltstyrke på 54 dBµV/m for at sikre en acceptabel dækning i landlige omgivelser, 66 dBµV/m for at dække bymæssig bebyggelse og 74 dBµV/m i bykerner. Det forudsættes, at der anvendes en retningsbestemt antenne i 10 meters højde.

IT & Telestyrelsen har udelukkende anvendt 54 dBµV/m i deres planlægning af FM5 nettet.

ITU opererer endvidere med en faktor, der hedder tidssandsynlighed, der skal være 99 pct. Det betyder, at i 99 pct. af tiden skal modtagelsen være acceptabel.

IT & Telestyrelsen har reduceret denne faktor til 95 pct. og det er især dette, der betyder, at Sky Radio kun dækker 63 pct. af befolkningen – i henhold til ITU-normerne - og ikke de 78 pct., som IT & Telestyrelsen påstår.

Når man planlægger FM frekvenser i forhold til interferens, skal man iflg. ITU anvende den simple multiplikationsmetode, der er statistisk og mest sikker. IT & Telestyrelsen har i stedet brugt Power-sum metoden, der ellers kun bruges ved planlægning af tv-frekvenser. Dette forhold betyder at dækningen reduceres med én pct.

For at føje spot til skade, har det så også vist sig, at IT & Telestyrelsen har undladt at indregne den formindskede dækning, som vinderen af FM5 nettet ville få, fordi det i praksis ikke ville kunne lade sig gøre at realisere de foreslåede udstrålingsdiagrammer fra mange af de DR-master som det blev forudsat skulle anvendes til FM5 nettet. Disse begrænsninger er udførligt beskrevet i et notat fra DR og betød en reduktion af befolkningsdækningen med omkring 4 pct.

Det sidstnævnte forhold er IKKE indregnet i de 63 pct.

Det fremgik ikke af udbudsmaterialet, som lå til grund for auktionen af FM5-nettet, at myndighederne havde valgt at fravige de internationale ITU-normer og at der ville være problemer med placeringen af senderantennerne på DR’s sendemaster.

Sky Radio har i over et år været i dialog med Radio- og Tv-Nævnet om sagen og har fremlagt dokumentation fra dels eksperter fra Broadcast Service Danmark, tekniske kyndige i DR og dels det tyske firma LS Telecom. Men Radio- og Tv-Nævnet har afvist at ville høre tale om, at Sky Radio’s dækning på FM5-nettet ikke levede op til de lovede 78 pct. Nævnet påpeger, at Sky Radio forud for auktionen havde mulighed for at få baggrundsinformation om oplysningerne i udbudsmaterialet og at Sky Radio selv kunne have udført beregninger inden auktionen.

Hertil siger Sky Radio, at når myndighederne så markant har fraveget de internationale ITU-normer, så har man en særlig forpligtelse til at informere om det i udbudsmaterialet. Sky Radio mener ikke, at det kan være bydernes opgave, at kontrollere, at de oplysninger der står i udbudsmaterialet nu også er korrekte.

Korrespondance i sagen mellem Sky Radio og Radio- og Tv-Nævnet kan ses her: http://www.mediesekretariatet.dk/


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -