Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR er særligt vild med dansk på torsdag
Fredag 24. oktober 2008
Af Karsten Jensen
 
DR's lyttere skal ikke gøre sig store forhåbninger om at høre sangere som Duffy, The Streets eller Blondie på DR's FM-kanaler på torsdag den 30. oktober.
Da er det nemlig atter ’Spil Dansk-dag’, og for ottende år i træk spiller DR derfor lutter danskkomponeret musik og musik spillet af danske kunstnere i sendefladen på P2, P3, P4 og dab- og netkanalen P4 Danmark i et helt døgn.

Tankerne om ’Spil Dansk-dagen’ blev fostret af de danske komponisters organisation, KODA, tilbage i 2001, og i dag er DR én af samarbejdspartnerne om projektet. Hele tanken med dagen er at sætte fokus på den danske musik og dem, der spiller den.

Hvor musikken på DR's FM-kanaler er 100 procent dansk på ’Spil Dansk’-dagen, er det ellers til hverdag er cirka hver anden CD på P4, hver tredje på P3 og hver femte på P2, der er det.

”DR spiller en helt særlig rolle i musiklivet - både ved at vi spiller musikken, rapporterer om hvad der sker i musiklivet, og selv er landets største musikerarbejdsplads. Derfor er det også helt naturligt, at DR igen i år spiller en aktiv rolle i ’Spil Dansk-dagen’. Dansk musik har det bedre end nogen sinde: der bliver spillet mere af flere, og i højere kvalitet end nogen sinde før. Og danskerne er vilde med det, downloader det fra nettet, går til koncerter og lytter til den danske musik på DR's radiokanaler. Det vil DR gerne være med til at fejre ved kun at spille dansk musik en hel dag,” siger DR's chefredaktør for musik, Ole Mølgaard.

Ligesom tidligere år prøver DR og sekretariatet bag ’Spil Dansk-dagen’ at samle et enormt landsdækkende kor, der synger sammen. I år sker det i samarbejde med ’Sangens År’, og for første gang bliver fællessangen i år transmitteret fra Koncerthuset i DR Byen. Sidste år sang cirka 80.000 med på skoler, arbejdspladser, plejehjem, i musikskoler og mange andre steder, og i år er målet at få 100.000 til at synge.

DR Underholdningsorkestret og DR Juniorkoret danner rygraden i fællessangen fra DR Byen, som både bliver sendt på P2 og P4 mellem klokken 11.03 og 11.30. Derudover medvirker Rasmus Nøhr og tre skoleklasser, og blandt de numre, der skal synges i år, er Kim Larsens ’Jutlandia’, Anne Linnets ’Forårsdag’, John Mogensens ’Så længe jeg lever’, Harald Bergstedt og Carl Nielsens ’Jeg ved en lærkerede’ samt to af vindersangene fra ’Spil Dansk-dagen's sangskriverkonkurrence 2008.

Også ved Torsdagskoncerten, som DR holder i Konservatoriets Koncertsal på dagen, er der dansk musik på programmet - i hvert fald i første del. Her spiller DR Symfoniorkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard op til Carl Nielsens ’Symfoni nr. 3, Espansiva i d-mol’. Og udover at P2’s lyttere får koncerten transmitteret direkte, ryger de danske toner samt Schumann, Strauss og Ravel også ud til lytterne i henved 15 lande - blandt andet lytterne Sydkorea, USA, Serbien og Rumænien.

DAB- og netkanalen P4 Danmark markerer Spil Dansk-dagen ved at dykke ned i den danske, musikalske kulturarv. Fra midnat til midnat bliver der spillet 100 procent dansk musik, men derudover sender kanalen en række specialprogrammer om og med dansk musik og med musikgenrer som danske viser, revyer og operetter, som ikke så tit bliver hørt i det danske mediebillede.

Dagen vil blandt andet byde på middagsmusik med Keld Heick, nye versioner af velkendte danske sange og viser, party midt på dagen med Johnny Reimar, et musikalsk genhør med Erik Paaske, operettestemning med blandt andre Susse Wold og Dirch Passer, palmehavemusik, en udsendelse om Grethe og Jørgen Ingmann samt udsendelser om og med Jodle Birge og trompetisten Per Nielsen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -