Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Jacob Mollerup bliver lytternes og seernes redaktør hos DR
Fredag 1. oktober 2004
Af Karsten Jensen
 
Den 51-årige cand. polit. og journalist Jacob Mollerup bliver DRs nye programchef med ansvar for håndteringen af principielle klager og vigtige programspørgsmål - det, der i daglig tale er blevet til 'lytternes og seernes redaktør'.
DRs bestyrelse besluttede i juni i år at oprette stillingen, som kommer til at referere til DRs generaldirektør. Jacob Mollerup kommer fra en stilling som seniorjournalist på Berlingske Nyhedsmagasin. Inden da var han chefredaktør på dagbladet Information fra 1996-2001, erhvervsredaktør hos DR Nyheder i 1995-1996 og redaktionschef på Politiken fra 1988-1995.

DR får mere end 200.000 henvendelser fra lyttere, seere og netbrugere hvert år. De fleste er ukontroversielle, og de vil fortsat blive besvaret af DR-direktører, chefer og relevante medarbejdere. Imidlertid vil klagesvar fremover blive forsynet med en klagevejledning til behandling af sagen hos generaldirektøren, som ser på klager med bistand fra den nye programchef.

I den nyoprettede stilling vil Jacob Mollerup også skulle sikre, at samtlige nyansatte programmedarbejdere i DR bliver introduceret grundigt til DRs programetik og håndtering af klagesager, ligesom han skal sørge for, at programklager og behandlingen af dem bliver registreret systematisk.

"Lytternes og seernes redaktør skal også være aktiv i debatten om, hvad god journalistik og ansvarlig programetik er. Samtidig får Jacob Mollerup mulighed for at tage sager og spørgsmål om programetik op af egen kraft, ligesom han selv skal skrive eller kan bede andre om at komme med indlæg til en klumme på dr.dk," forklarer DRs generaldirektør Christian S. Nissen, der tilføjer:

"Fra sine tidligere job har Jacob Mollerup været vant til at skulle håndtere klager og udstikke den etiske linje. Derfor tror jeg også, at han er den rette mand, som kan være med til at sikre overholdelsen af DRs grundlæggende programetiske principper og samtidig sikre, at lytterne, seerne og netbrugerne oplever, at deres kritik bliver hørt og besvaret, og at de påpegede fejl bliver rettet," siger generaldirektøren.

Jacob Mollerup begynder i det nye job mandag den 1. november.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -