Sky Radio har indgået et samarbejde med Vejdirektoratet, der betyder, at danske trafikanter nu får bedre adgang til informationer om trafikforholdene.
Programchef Eik Frederiksen, Sky Radio, glæder sig over, at stationen kan bidrage til øget trafiksikkerhed, og han fremhæver radiomediets særlig rolle, når det gælder trafiksikkerhed.
”Sky Radios lyttere bruger knap en fjerdel af lyttetiden i bilen, og med trafikmeldingerne på Sky Radio kan trafikanterne nu få en unik adgang til præcise, relevante meldinger, og stadig fokusere på at køre sikkert", siger Eik Frederiksen.
Vejdirektoratets Trafik Informations Center er i luften direkte på Sky Radio hver halve time på hverdage fra klokken 06.30 til 09.30 og igen fra klokken 16.00 til 17.30.
Trafikmeldingerne går på umiddelbart efter Sky Radios nyheder, og Vejdirektoratet vil på ethvert givent tidspunkt kunne afbryde sendefladen med meldinger om alvorlige eller livsfarlige trafikale situationer. For eksempel bilister, der kører den forkerte vej på motorvejen.
|