Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Århus Stiftstidende vil lave radio i Århus - i samarbejde med JyskeVestkysten
Mandag 8. november 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Århus Radioselskab Aps, der er et selskab bestående af Århus Stiftstidende samt Skala FM og Radio Victor - begge er ejet af JydskeVestkysten - har søgt om sendetilladelse på to kanaler i Århus: Kanal 1 og Kanal 3 - og udfordrer dermed direkte SBS Radio i Århus. På Kanal 1 udsendes nemlig nu ’The Voice’ og på Kanal 3 udsendes ’Radio 2’.
"Vi vil gerne bruge det, som vi er stærke til, nemlig nyheder, også på radioområdet. Og vi vil garantere lytterne et kvalitetsprodukt fra det bedste dagblad i Århus", siger Erik Frodelund, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende til sin egen avis. Avisen har forhandlet med de nuværende aktører om en aftale, men har ikke kunne opnå enighed og derfor har man valgt selv at søge hele sendetiden på Kanal 1 og Kanal 3 – i direkte konkurrence med de eksisterende stationer her.

På Kanal 1 og Kanal 3 er det lokale sendetilladelseshavere der - mod betaling - stiller sendetilladelserne til rådighed for SBS. På Kanal 1 er det Jack Fridthjof fra Århus Nærradio og så er det Radio Colombo og Sport i 1'eren. Jack Fridthjof siger til Århus Stiftstidende: "Jeg tror ikke, at der noget sted i landet er fortilfælde for, at sendetilladelser, som i øvrigt har opført sig pænt og overholdt reglerne, ikke har fået forlænget deres sendetilladelse. Så derfor er jeg og mine samarbejdspartnere på kanal 1 optimister".

Inge Bak, der er direktør for det selskab der står for reklamesalget på The Voice og Radio 2 i Århus, "Radioreklame A/S", supplerer: "The Voice med 89.000 ugentlige lyttere og Radio 2 med 37.000 ugentlige lyttere er i dag de to lokalradioer i Århus, der har flest lyttere. Så århusianerne har allerede vist, at de kan lide produkterne. Derfor har jeg også svært ved at forestille mig, at vi ikke får forlænget sendetilladelserne"

På Kanal 3 har – udover Århus Stiftstidende og den nuværende sendetilladelseshaver (der udsender Radio 2) - også ”Lokalradioforeningen 8000 C” søgt om sendetilladelse. Avisen skriver ikke noget om, hvem der står bag dette tiltag.

På Kanal 4 – hvor det er Lasse Christensen fra ’Antenne Århus’, der har sendetilladelsen og som bruges til at udsende Radio 100FM, er der ikke andre ansøgere end ’Antenne Århus’.

På græsrodskanalen – Kanal 2 – er der kommet sendetilladelsesansøgninger fra: Radio Krishna, Det Åbne Båndværksted, Radio Vandtårnet, Kristen Lokalradio, Indvandrerradioen, Multikulturel Radio og Bazar.

Og i omegnskommunerne ser ansøgerbilledet således ud:
• Kanal 1 i Hinnerup: ’Radio Hinnerup’ og ’Radio Øst FM’.
• Kanal 2 i Hinnerup: ’Hinnerup City Radio’, ’Weekend FM’ og ’Morgen FM’.
• Kanal Rønde I Rønde: ‘Radio Rønde’, ‘Radio Alfa’, ‘Radio Djursland’ og ‘Info Radio’.
• Kanal Hørning i Hørning: ’Easy FM’.
• Kanal 1 på Samsø: ’Radio Samsø’ og ’Kattegat FM’.
• Kanal 2 på Samsø: ’Radio Samsø’.

Lokalradionævnet holder møde med ansøgerne fredag den 12. november.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -