Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Giro 413 deler 316.000 kroner ud
Mandag 5. april 2004
Af Karsten Jensen
 
Sammenlagt er der nu blevet samlet 22.8 millioner kroner ind ved fester og fødselsdage siden 1950. Giro 413 har netop delt sidste års pengehøst ud til arbejdet blandt dårligt stillede børn og unge.
Der bliver stadig samlet ind i alt, der kan rumme noget: fra gebisser til gulvspande, fra sutsko til sovseskåle. Og nu er der også atter blevet delt penge ud til socialt dårligt stillede børn og unge fra DR Radios ældste underholdningsprogram, Giro 413.

Det seneste år er der blevet samlet 316.143 kroner ind ved for eksempel barnedåb, fødselsdage, konfirmationer, studentergilder og firmafester over hele landet, og det er endog meget tæt på resultatet fra 2002, hvor der kom 318.000 kroner ind via gironummeret.

Sammenlagt er der nu indsamlet og uddelt næsten 22.8 millioner kroner via den festlige girokonto, siden DR sendte Giro 413 for første gang den 8. januar 1950.

"I år har 82 forskellige foreninger og initiativer søgt om at få del i pengene fra Giro 413, og knap halvdelen er kommet i betragtning," forklarer studievært Margaret Lindhardt.

Hun præsenterer Giro 413 hver søndag fra klokken 12.22-14.30 på P4, og programmet har fortsat stort lyttertække. I februar 2004 var udsendelsen i gennemsnit i kontakt med 826.000 lyttere hver søndag.

Pengene fra Giro 413 går til børn og unge bosat i Danmark, og de skal gøre en forskel, så børnene kan gøre noget, de ellers ikke ville have kunnet. Kronerne kan med andre ord ikke gå til driftsudgifter på en institution.

I år er der for eksempel givet penge, så fysisk- eller psykisk handicappede børn, tvangsfjernede børn på institution og børn, der bor på krisehjem, kan komme på et ferieophold. Der er også ydet kroner, så børn af alkoholikere kan få fælles oplevelser med deres forældre - vel at mærke uden alkohol.

Men de indsamlede penge fra det seneste års festlige sammenkomster er også gået til indretning af væresteder for psykisk handicappede unge og til unge hashmisbrugere, så de kan få hjælp til at ændre deres adfærdsmønster. Derudover har for eksempel et projekt, hvor unge med muskelsvind via computerstyrede spædbarnssimulatorer får en realistisk indsigt i, hvor meget, det kræver at passe et barn, også fået en check fra Giro 413.

"Overordnet kan man sige, at der kommer to slags hilsner til programmet. Der er indsamlingerne i forbindelse med diverse fester, sammenkomster og private arrangementer, og så er der hilsnerne til enkeltpersoner i forbindelse med diverse mærkedage. Specielt de sidste, synes jeg, der er flere og flere af," siger Margaret Lindhardt, der i den kommende tid vil prøve at engagere landets arbejdspladser lidt mere i at sende hilsner gennem Giro 413.

Hendes ambition er at få det årlige indsamlingsbeløb op på over en halv million kroner. At man nu også kan overføre penge og sende hilsner til Giro 413 via sin netbank, håber hun kan hjælpe til med at nå målet.

For DRs radiodirektør Leif Lønsmann, der er indsamlingsansvarlig, er Giro 413 et tredobbelt radiohit:

"For det første er det ét af DRs - og dermed Danmarks - mest populære radioprogrammer, som hver søndag glæder mindst en halv million radiolyttere. For det andet er det Danmarks største festtelegraf - med fire millioner musikalske ’telegrammer’ på lager i DRs pladesamling. Og for det tredje er det én af landets største indsamlinger for velfærdsklemte børn og unge. Giro 413 er et rørende eksempel på meningsfyldt underholdning. Det er dejligt, at så mange danskere - selv i de mest festlige anledninger - har overskud og hjerte til at hjælpe dem, som festen går forbi."

Foto: Margaret Lindhardt fra Giro 413 overrakte 10.000 kroner til Rita Saabye fra Børnelejren på Langeland til dårligt stillede børns ferieophold på øen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -