Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nye bestyrelsesmedlemmer i DR
Tirsdag 19. december 2006
Af Knud Hyllested
 
Der er seks nye medlemmer og fem gengangere i den DR bestyrelse, der skal fungere fra 1. januar. Seks er udpeget af Folketingets partier, to af medarbejderne og tre af kulturministeren. Den radikale medieordfører beskylder Kulturministeren for at ville omdanne DR’s bestyrelseslokale til en politisk kampplads og fedte for den yderste højrefløj med udnævnelsen af teolog Katrine Winkel Holm.
Fra årsskiftet udvides DR’s bestyrelse fra 10 til 11 medlemmer, da medarbejderne i DR får endnu en repræsentant. Medarbejderne har genvalgt Mogens Rubinstein og nyvalgt Stig Paulsen.

De politiske partier udpeger seks medlemmer. Af disse er der tre nye. Venstre har nyvalgt chefredaktør Torben Dalby Larsen, Dansk Folkeparti har indstillet forfatteren Ole Hyltoft og SF har udpeget Aage Frandsen. Socialdemokraterne har valgt at genindstille Finn Aaberg, der er formand for byggeudvalget i DR og De Radikale genindstiller Peter Hvid Jensen. Desuden er næstformand Erling Aaskov fra Det Konservative Folkeparti genvalgt.

Kulturministeren har genudpeget Mogens Munk-Rasmussen som bestyrelses-formand, ”Mogens Munk Rasmussen er med sin dybe indsigt i DR’s forhold og sine erfaringer med bestyrelsesarbejde og virksomhedsledelse den rette person til at fortsætte som rorgænger for DR i en tid, hvor DR er inde i en spændende og positiv udvikling,” siger Kulturministeren i sin indstilling.

Desuden har Brian Mikkelsen udpeget direktør Lone Færch samt teolog og næstformand i Trykkefrihedselskabet Katrine Winkel Holm til DR’s bestyrelse, ”Med udpegningen af også Lone Færch og Katrine Winkel Holm vil DR være klædt på til at gå nye udfordringer i møde,” siger Kulturministeren.

Instillingen af Katrine Winkel Holm har fået den radikale medieordfører Simon Emil Andersen til i Politiken at beskylde kulturministeren for at ville omdanne DR’s bestyrelseslokale til en kampplads.

Katrine Winkel Holm er datter af Søren Krarup, formand for Islamkritisk Nævn og kendt for stærke holdninger. Hun er i Berlingske Tidende refereret for at betone sin rolle som vagthund over for DR, som hun mener i nogle sammenhænge er tendentiøs og venstreorienteret, ”Der er klart, at der er en grænse for, hvad man i en bestyrelse må kritisere, men jer ser frem til en principiel diskussion af, at DR’s journalistik skal være troværdig og upartisk, og der synes jeg ikke, at efteråret har været godt for DR,” siger Katrine Winkel Holm til Berlingske Tidende og påpeger, at hun ikke ønsker BBC-tilstande i DR. ”BBC har gjort det til et adelsmærke at være tendentiøse. De har åbent indrømmet, at de er tilhængere af multikulturalismen, altså idéen om, at man skal nedgøre sin egen kultur til fordel for minoriteternes kulturer.”

”Udpegelsen er bare ministerens fedteri for den yderste højrefløj. Jeg frygter, at hun vil præge bestyrelsesarbejdet i en uheldig retning, men jeg vil holde øje med dem,” siger Simon Emil Ammitzbøll, der dog også er parat til at give Katrine Winkel Holm en chance.

Kulturministeren har ikke kommenteret Simon Emil Ammitzbølls angreb. Han er taget på juleferie.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -