Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Udvidet bestyrelsesmøde i DR i dag skal vedtage spareplan
Fredag 11. juni 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Som følge af det smalle borgerlige medieforlig skal DR spare 80 mio. kr. i år og endnu mere i de kommende år. Tirsdag lagde DRs direktion sidste hånd på spareplanen, der udover fyringer og besparelser også omfatter forslag til, hvordan DRs fire radiokanaler fremover skal rummes på tre kanaler. Og i dag fredag samles DRs bestyrelse, direktion og flere direktører, der ikke er med i direktionen, til møde i Aabenraa for at vedtage planen.
DRs generaldirektør Kenneth Plummer siger her til morgen til DRåben, at det er de overordnede rammer i spareplanen, der nu skal lægges fast. Først i september måned vil sløret blive løftet for detaljerne i planen, herunder hvilke afdelinger og hvilke medarbejdere, der kan blive berørt.

Plummer fortsætter: "Vores fokus er på, at spareplanen skal berøre vores programvirksomhed så lidt som overhovedet muligt, og så har vi også den indfaldsvinkel, at der skal ske så få stillingsnedlæggelser som muligt."

Han lover samtidigt, at medarbejderne i DR i dag - når bestyrelsesmødet er slut ved 16 tiden - bliver de første der får oplysningerne.

Kenneth Plummer lægger ikke skjul på sin utilfredshed med medieforliget: "Jeg synes, at det er meget kedeligt, at vi er kommet i denne situation som følge af nogle politiske dispositioner, men DR's ledelses opgave er at lave et så grundigt hjemmearbejde som muligt, før vi melder noget ud."

Når DRs bestyrelse og direktion i dag mødes hos DR Syd i Aabenraa og ikke i DR Byen, er det fordi, DRs bestyrelse én gang årligt afholder møde udenfor København - i et af DRs distrikter.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -