Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


ANR og Radio Aura er i luften
Mandag 2. marts 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Så er Hit FM og Guld FM historie. Fra i dag er ANR og Radio Aura i stedet i luften.
Fra i dag mandag den 2. marts kan nordjyderne høre to nye radiokanaler: ANR - med sloganet 'Radio med puls', og Radio Aura - med sloganet 'Musik fra hjertet'. De to radiokanaler overtager de gamle Hit FM og Guld FM frekvenser. Radio Aura kan udover Nordjylland også høres i Herning og omegn.

Radiochef for Radionet A/S, Kent Kordt, siger til Nordjyske.dk, at ANR er et supergodt radiobrand i Nordjylland, og mange kalder stadig kanalen for ANR: "Det giver os den positive effekt, at vi bliver forbundet med et stærkt lokalt forankret medie, og det vil vi meget gerne," siger Kordt og tilføjer, at der bliver tale om et nyt, friskt og opdateret ANR.

Sendeplanen indeholder fortsat det velkendte og prisbelønnede morgenshow 'Skovmand og Bue' alle hverdage kl. 6-10. Mellem 10 og 14 sendes 'Studie10-to" med Claus Høyer. Fra kl. 14 til 17 er det så 'Den bedste tid', hvor Søren er studievært. Kl. 18-19 kan en ny stemme høres, nemlig Sara Frost i programmet Buzz. Aftenprogrammet bestyres til gengæld af en gammel kending, Allan Reichstein.

Musikformatet på ANR er nu Hot AC, hvilket er nyt, idet Hit FM’s musikformat var EHR.

Samtidigt med lanceringen af ANR og Guld FM er 'RadioNyhederne' i København lukket. Det betyder, at der ikke længere snedes nyheder i weekenden på ANR, men kun hverdage kl. 6-18. Nyhederne produceres nu på Nordjyske Medier på Langagervej i Aalborg.

Den anden nye kanal, Radio Aura, sender kun nyheder hverdage kl. 6, 7 og 8 samt 16, 17 og 18. Radio Aura er derudover udelukkende en værtsløs nonstop-radio.

Formatet er Supersoft, og om forskellen på de to kanaler siger Kent Kordt:

"Vi deler dagen op, så når lytterne er aktive og har pulsen oppe, så vælger de ANR. Men når pulsen er nede, så gælder det Radio Aura, som vil byde på vellyd, ballader og behagelig stressfri radio uden afbrydelser."

I forbindelse med lukningen af RadioNyhederne, Guld FM og Hit FM har man i Radionet/Nordjyske afskediget 14 fastansatte og et antal freelancere.

Man kan læse mere om ANR og Radio Aura på www.anr.dk og www.radioaura.dk .


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -