Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR Radio også med i 'Danmarks Indsamling'
Mandag 12. februar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Både DR P3 og DR P4 - sidstnævnte ikke mindst i kraft af de regionale stationer - gør klar til en omfattende indsats i denne uge, for at støtte ’Danmarks Indsamling’ op til det store tv-show 17. februar.
DR's engagement i ’Danmarks Indsamling’, som skal rejse penge til Afrikas desperate kamp mod hiv/aids, rækker langt ud over selve det store tv-show, som sendes lørdag 17. februar på DR1.

Også DRs radiokanaler bakker op om indsamlingen, skriver DR i en pressemeddelelse.

På de landsdækkende kanaler P1, P3 og P4 ser planerne således ud:

DR P1 har sendt Katrine Romme til Tanzania og Etiopien, hvorfra hun producerer indslag fra de projekter, som organisationerne bag 'Danmarks Indsamling' har iværksat. Indslagene bringes hver dag i ’P1 Morgen’ i denne uge.

DR P4 har hver dag live reportager med Puk Elgård, som er rejst til Zambia med Læger Uden Grænser. Reportagerne bringes hver dag i P4 formiddag, hvor lytterne også kan stille spørgsmål til Puk Elgård. Desuden har Nis Boesdal hver dag repræsentanter fra Danida og en del af de andre hjælpeorganisationer i studiet, og der samles ind via sms, fastnet og giro, ligesom der bliver laver afrikansk mad og søsat en række andre farverige indslag.

DR P3’s formiddagsflade er onsdag, torsdag og fredag i Koncertsalen i Tivoli koncentreret om indsamlingen. Det er Huxi Bach og Iben Zeuthen, der er værter, og man bortauktionerer bl.a. en træningstime med bokseren Mikkel Kessler og en dag som instruktørassistent på filminstruktøren Ole Christian Madsens kommende film. Desuden deltager P3 i SMS-indsamlingen. Derudover sender P3 lørdag fra 9-12 fra Tivolis Koncertsal.

På P4’s regionale stationer er der også en mangfoldig indsamlingsindsats undervejs:


P4-Syd/Esbjerg/Trekanten:
Her producerer man en række indslag med f.eks. nødhjælpsfolk, hovedsageligt i Afrika, som vil handle om hiv/aids situationen her og nu, om hvad pengene skal bruges til og hvordan det gør en forskel at støtte indsamlingen. Målet er at få alle syv hjælpeorganisationer med, samt hver dag at være i luften med et indslag. Der samles desuden ind via SMS, fastnet og giro.

Desuden er der en række originale indsamlingsinitiativer, f.eks. salg af ønskemusik, gode indsamlingsidéer fra private, firmaer og foreninger, som belønnes med omtale, eller efterlysning af spændende, utraditionelle ting, som kan bortauktioneres i morgenfladen.


P4 Østjylland:
Mandag til torsdag i ugen op til tv-showet har man gæster i studiet for at belyse indsamlingsemnet, bl.a. en repræsentant fra en af de 7 nødhjælpsorganisationer som forklarer, hvordan de indsamlede penge vil komme ofrene for hiv/aids i Afrika til gode, Journalist Rikke Bøgh fra Danmarks Kirkelige Mediecenter, som besøgte Tanzania i efteråret for at skrive artikler om aids, den 19-årige hiv-smittede bøsse Jørgen Juncher samt Lotte Meinert fra Århus Universitet, som forsker i aids i Afrika.

P4 Østjylland kontakter på forhånd en række lokale virksomheder for at høre, om de vil donere et større beløb, og opfordrer ugen igennem flere til at være med. Alle virksomheder, der har doneret over 5.000 kroner, deltager i lodtrækningen om et besøg fredag formiddag af en god musiker - f.eks. Mike Anderson Band - til medarbejdernes formiddagskaffe. Donationer over 10.000 kroner giver mulighed for at blive nævnt i rulleteksterne ved tv-showet.


P4 København:
Her sælges billetter til to aftener med ’VIP-rundvisning’ i DR Byen, hvor lytterne kan møde kendte værter og indtage et traktement, som DR Byens kantine donerer. De i alt 60 VIP-billetter sælges over BilletNet og koster 500 kr. stykket.

Værterne udlejes desuden til selvvalgte gøremål, f.eks. foredrag, musiksnak eller andet. Højeste bud vinder.

Endelig trækkes der lod om billetter til tv-showet i Koncertsalen i Tivoli mellem alle, der støtter via SMS.


P4 Nordjylland:
Lars Lilholt donerer en koncert for 200 personer. P4 Nordjylland bortauktioner den, for eksempel kan man forestille sig, at en virksomhed køber den. Man vil sandsynligvis sætte et minimumsbeløb, der svarer til normalprisen for en koncert. Auktionen torsdag morgen og slutter lørdag formiddag den 17. februar, direkte i radioen med telefon til både vinderen og Lars Lilholt.

Lørdag den 17. februar kl. 7-10 bliver den største indsamlingsdag på P4 Nordjylland. Man sætter en ekstra vært på og gør indsamling, hiv/aids og aftenens tv-show til dagens tema. Udsendelsen bliver primært direkte og i studiet.

Hver morgen hele ugen op til tv-showet vil P4 Nordjylland have direkte telefoner igennem eller gæster i studiet, som er eller har været tæt på hiv/aids i Afrika. Her vil man opfordre til lytterne til at bidrage til indsamlingen. Dele af dagens udsendelser vil blive genudsendt om eftermiddagen, med nye opfordringer til bidrag.


P4 Fyn:
P4 Fyn har aftalt med en anerkendt lokal kunstner, Poul Weile, at han donerer et kunstværk til bortauktionering i den gode sags tjeneste. Såvel virksomheder som private kan byde på kunstværket hver dag frem til torsdag eftermiddag. Fredag morgen udråbes vinderen - som besøger studiet med en check. Lørdag satser man på f.eks. at have Poul Weile i studiet til kommentar på den opnåede pris - eller eventuelt interviewes en af modtagerne.

Desuden bortauktioneres billetter til tv-showet i Koncertsalen i Tivoli i P4 Fyns eftermiddagsudsendelser i uge 7, ligesom stationen deltager i SMS-indsamlingen.


P4 Sjælland:
På P4 Sjælland sender man hver dag i ugen op til tv-showet fra et nyt sted i regionen - f.eks. Lalandia i Rødby, Fantasy World i Holme Olstrup, Ringsted Skøjtebanen, Holbæk Museum eller Solskinspladsen på Gågaden i Kalundborg ved Café de la Soleil.

I hver udsendelse bortauktioneres en relevant, attraktiv event eller præmie til højest bydende - f.eks. 2 gavekort til Lalandia Miniferie for 4 personer; en bus med plads til 32 personer til Fantasy World, hvor der er fri entré, middag og softice; 1 gavekort til en luksusmiddag for to på Babettes ved Ringsted Skøjtebanen; eller koncerter med populære orkestre som Fede Finn & Funny Boys eller Ulla Abdullahs Coco Bongo Band.

Også her deltager man i SMS-indsamlingen, og der vil desuden være diverse underholdende indslag og live musikønsker.


P4 Midt og Vest:
På P4 Midt og Vest er planen at have morgengæster - i studiet eller på telefon - fra de 7 nødhjælpsorganisationer bag ’Danmarks Indsamling’ gennem ugen op til tv-showet i Koncertsalen i Tivoli, især gerne folk fra regionen.

Desuden har man bedt en række af regionens otte håndboldliga-hold om hver at donere en signeret klubtrøje, som vil blive sat på auktion. Trøjerne bliver udloddet eller bortauktioneret sidst på ugen.


P4 Bornholm:
P4 Bornholm bortauktionerer hver dag et arrangement (f.eks. en hyggeaften i svømmehallen for 35 personer, rundvisning på kunstmuseet, fire baner i bowlingcenteret i en time, perleworkshop for 10 personer, særforestilling i biografen). Man har desuden hver dag i ugen op til tv-showet en voxpop over nyt emne inden for hiv/aids-problematikken.

Endelig har man hver dag en lokal gæst med relation til emnet - for eksempel en læge, der underviser Mellemfolkeligt Samvirkes nødhjælpsarbejdere i aids-risiko, en journalist, der skal lave Mocambiques aids-strategi, eller en Afrika-udsendt, der har erfaringer med aids-problematikken.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -