Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Begrænset kendskab til TV 2 Radio
Torsdag 22. februar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Alle salgskanoner var kørt i stilling, så der ikke skulle være ét eneste menneske i hele Danmark, som ikke vidste at nu kom den landsdækkende radiokanal fra TV 2. Men TV 2 Radio har indtil videre, iflg. en undersøgelse fra MindShare, kun opnået et kendskab på 54 pct. i gruppen mellem 15 og 59 år. Det er betydeligt lavere end The Voice og lidt lavere end kendskabet til Radio 100FM. MindShare fortæller også, at TV 2 Radio den første uge havde en "dækning" på 10 pct. , ugen efter 22 pct og derefter 24 pct. MindShare definerer "dækning" som lytning jævnligt - minimum månedligt.
Med det helt store PR-apparat, "gratis" reklametid på TV 2 og en teknisk penetration for TV2 Radio, som MindShare mener er på omkring 75-80 pct., så havde bureauet forventet at TV 2 Radio ville have kunnet præstere et højere kendskab.

MindShare har målt i aldersgruppen 15-59 og i denne gruppe er P3 og P4 mest kendt, idet 91 og 86 pct. kender disse kanaler. 72 pct. kender The Voice, 66 pct. kender Radio 100FM, 58 pct. kender lokal-radio, 54 pct. kender den nye TV 2 Radio og endelig kender 47 pct. Radio 2.

MindShare har også stillet spørgsmålet: "Hvilke af følgende radiostationer lytter du jævnligt (min. månedligt) til? I uge 5 (29. januar - 4. februar) lyttede 10 pct. til TV 2 Radio (TV 2 Radio startede den 1. februar), i ugen efter 24 pct. og i uge 7 nåede "den jævnlige lytning" (min. en gang månedligt) op på 28 pct.

MindShare viser også at den "jævnlige lytning" i øvrigt i uge 7 var således: P3: 59 pct., P4: 51 pct., lokalradio: 32 pct, Radio 100FM: 31 pct., TV 2 Radio: 24 pct., Radio 2: 15 pct. og The Voice: 13 pct.

MindShare oplyser, at TV 2 Radio med dets "dækning" på 24 pct. ligger under Sky Radio, der sluttede på 28 pct.

Analysen er baseret på 200 onlines interview pr. uge, og analysen er foretaget i aldersgruppen 15-59 årige, mens TV 2 Radios målgruppe er de 21-50 årige.

- - -

Se også: http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=13559

- - -

Radionyt.com bragte i går onsdag en en artikel baseret på en artikel fra Berlingske Tidendes hjemmeside business.dk om MindShares undersøgelse. Denne artikel er fjernet igen, da artiklen på business.dk er misvisende og indeholder mindst en alvorlig faktuel fejl.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -