Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mediesekretariatet laver mediestatisik
Mandag 19. juni 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De første økonomiske nøgletal for de danske produktionsselskaber og radio- og tv-virksomheder og mange andre tal om mediebranchen er nu tilgængelige på nettet på en ny hjemmeside. Hjemmesiden er oprettet af Mediesekretariatet under Kulturministeriet i samarbejde med Danmarks Statistik og brancheorganisationerne.
Med 9 mia. kr. i årlig omsætning i 2003 er den elektroniske del af mediebranchen på niveau med andre mindre danske brancher som eksempelvis reklamebranchen (7,4 mia. kr. 2003) - og til sammenligning er størrelsen af den årlige omsætning lig den samlede annonceomsætning for de trykte medier i Danmark. Det skriver Mediesekretariatet i en pressemeddelelse.

De elektroniske medier har med 7.500 medarbejdere næsten 3 gange så mange beskæftiget som reklamebranchen. Branchestrukturen er også meget anderledes og kontrastfyldt med et par dominerende public service forpligtede offentlig ejede virksomheder overfor en relativ lille midtergruppe af mellemstore kommercielle medieselskaber og et hav af enkeltmandsfirmaer og små lokale radio- og tv-stationer.

Tv-virksomhederne står med 4,9 mia. kr. (54 pct.), for klart den største del af de elektroniske mediers årlige omsætning og er næsten det dobbelte af produktions-selskabernes omsætning på 2,6 mia. kr. og hele 3 gange radio-stationernes omsætning på ca. 1,5 mia. kr.

Som sagt er det ikke overraskende virksomheder med public service forpligtelser som DR og TV 2 der dominerer billedet. Med ca. 4,8 mia. kr. i samlet omsætning udgør samtlige public service-virksomheders omsætning 75 pct. af de 6,4 mia. kr. radio- og tv-virksomhederne i alt omsætter for om året. Hvilket udgør hele 53 pct. af de elektroniske mediers samlede årlige omsætning.

På grund af TV 2's status som både public service forpligtet og kommerciel virksomhed, står de kommercielle radio- og tv-virksomheder alligevel for 55 pct. af hele radio- & tv-virksomhedernes årlige omsætning. Lægger man produktionsselskaberne oveni, får man lidt over 6 mia. kr. hvilket betyder at de kommercielle medievirksomheder udgør næsten 70 pct. af branchens samlede årlige omsætning.

Public service-virksomhedernes dominans skinner også igennem, hvis man kigger på radio- og tv-stationernes omsætning i forhold til dækning. De 7 landsdækkende radiostationer og 13 tv-stationer har således henholdsvis 89 og 83 pct. af de to branchers samlede omsætning, mens de talrige lokal radio- og tv-stationers andel er 3 og 0,2 pct..

DR og TV 2 er altså mediebranchens økonomiske sværvægtere og hvis man bruger andre af MedieStatistikBankens tabeller er det tydeligt at de store omsætningstal også betyder høje seertal.

Den nye hjemmeside kan findes her: www.mediedanmark.dk


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -