BBC Radio 1 og BBC 1Xtra sender i disse dage programmet 'The Sunday Surgery' som et dagligt program under titlen 'The Summer Surgery'. Værter på programmet er Chris Moyles' producent Aled Jones.
The Summer Surgery er - udover det nye navn og den daglige sendetid - samtidigt rejst ud til lytterne for at sende direkte fra forskellige steder i det britiske, skriver radioassistant.com.
Sommerferien i Storbritannien blev indledt mandag og programmet følger lytterne på ferie. Det første af de daglige direkte programmer blev sendt fra Newquay i det britiske sommerland.
Hele ugen mellem kl. 21 og 22 vil der i programmet være eksperter på plads for at hjælpe unge og voksne lyttere med de problemer, der er vigtig for dem i sommerferien - bl.a. sex, narko, alkohol, arbejde, penge og rejser.
|