Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Alfa på Sydfyn fra på mandag
Torsdag 26. november 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mandag den 30. november kl. 6.00 starter Radio Diablo en ny radiostation i det sydfynske. Radio Diablo vil dermed tilbyde to radioformater, og kunne ramme endnu flere lyttere i det sydfynske område. Det nye radiotilbud bliver 'Radio Alfa Sydfyn'.
Martin Larsen, direktør for Radio Daiblo: "Vi har mærket behovet for en lokal forankret radio, der spiller mere dansk musik og flere hits fra før i tiden. Vi er derfor særdeles glade for at kunne tilbyde et afprøvet brand, som Radio Alfa er. Samtidig med det nye radiotilbud, vil vi efterhånden justere musikken på Radio Diablo, så de to radioer tilsammen tilsvarer hele lyttebehovet hos de sydfynske radiolyttere".

Poul Foged, programchef for Radio Alfa i Randers: "Jeg glæder mig til at præsentere alletiders bedste sange til det sydfynske. Radio Alfa spiller jo en bred vifte at de største hits fra de seneste årtier. Man vil kunne høre dansk musik med kunstnere som Lilholt, Poul Krebs, Shu-bi-dua, Kim Larsen og blandt udenlandske kunstnere er det f.eks. ABBA, Beatles, Elvis, Smokie der bliver spillet".

Ole Søndergaard, direktør for ABC-gruppen: "Vort Radio Alfa-format blev startet i 1994 i Randers, og i 2006 startede vi op i Skive. Vi glæder os meget til at samarbejde med Radio Diablo om det nye format. Det er rart at opleve en succeshistorie som Radio Diablo, der ikke hviler på laurbærrene, men udvider virksomheden med endnu en radiostation til glæde for lyttere og annoncører".

Den nye Radio Alfa station sender julemusik i hele december måned, og er klar - efter jul - med det kendte Radio Alfa-format skræddersyet til Svendborg og Langeland.

Radio Alfa Sydfyn vil være en ren nonstop-station - altså uden studieværter.

Den nye Radio Alfa i det sydfynske kommer ikke til at sende hele ugen. Man sender nemlig på to delte frekvenser.

I Svendborg og omegn vil Radio Alfa kunne høres mandag-lørdag på 106.5 MHz, idet frekvensen anvendes af Radio Aktiv om søndagen kl. 06-24. Tidligere har Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole også sendt på 106.5 MHz under navnet Radio M.F., men denne radiostation blev lukket i sommer.

På Langeland vil Radio Alfa sende mandag-fredag på 104.8 MHz, idet frekvensen anvendes af Radio Langeland lørdag-søndag, begge dage 06-24.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -