Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kun seks ansøgere til FM4
Fredag 2. marts 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Da fristen for at søge sendetilladelse til det 4. landsdækkende FM net udløb torsdag kl. 12 havde kun seks ansøgere meldt sig.
Det var:
· P2 Musik & Kultur – som favoritten DR står bag. En stor del af sendetiden vil være præget af klassisk musik fra DRs ensembler og fra danske og udenlandske koncertsale, men ellers går DRs bud på en meget varieret programprofil i dagens løb. Hver formiddag vil der være et to timers bånd med kulturstof og oplæsning. Eftermiddagen skal bestå af bl.a. radiodrama, montager og dokumentarisme. Der skal være en times jazz musik om aftenen kl. 18-19, og forskellige programmer alt efter hvilken ugedag det er. Børneradio skal der også være plads til. DR råder i forvejen over tre landsdækkende kanaler på FM (her sendes ”P1”, ”P2musik” og ”P4” samt ”P3”) , en landsdækkende kanal på langbølge, en på mellembølge samt nogle stykker på DAB og Internettet (her sendes udover P1 og P3 bl.a. DR Klassisk og DRs nyeste døgnkanal ”Skum”).
· Radio 1 med de tre store dagblade: Jyllands Posten, Berlingske Tidende og Politiken som ejere og med Clear Channel Communications danske station, Radio 2, til at forestå reklamesalg og ”den tekniske afvikling”. Radio 1 vil sende timenyheder, længere nyhedsudsendelser, programmer om især klassisk musik men også rock, pop og jazz. Radio 1, der sikkert skal sendes fra Radio 2’s lokaler i Valby, ventes at få 40 medarbejdere.
· Radio PS har en overraskende konstellation i ryggen: Det svenskejede Modern Times Group har allieret sig med A-pressen A/S og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fordelingen er 45 % til MTG, 25 % til LD og 20 % til A-pressen; andre aktionærer 10 %. ”PS” i ”Radio PS” står for ”Public Service” og Radio PS vil tilbyde en programflade hvor halvdelen udgøres af musik, heraf 30 % dansk musik. Nyheder, samfunds- og debatstof skal udgøre 26 % af sendetiden. Man regner med reklameindtægter på 23 mio. kr i 2002 – stigende til 56 mio. kr årligt i 2008. MTG driver i forvejen TV 3 og TV3+ og har radioerfaring fra Finland og de baltiske lande, mens man ikke har haft større succes i Danmark. Et forsøg på at starte lokalradio for et par år siden bl.a. på Fyn blev en fiasko. Tidligere har MTG været aktive på den danske radioscene med stationen Classic Radio, der sendte klassisk musik til hele hovedstadsområdet med en vis succes, men som pludselig blev lukket efter ordre fra hovedkontoret i Stockholm. A-pressen og fagbevægelsen har tabt meget store millionbeløb på stribevis af lokalradio- og tv-stationer igennem de sidste næsten 15 år.
· Radio Daisy. Den svenske Bonnier-koncerns bud på en landsdækkende radiokanal.
· Radio.dk har flg. selskaber bag sig: Aller, Eurocast Rundfunk Beteilungs GmbH, FunkBüro, Hermann Stümpert Radio Consulting og Flensborg Avis.
· P4 har Nordisk Radio Reklame A/S valgt som navn i sin ansøgning uanset at dette navn har været anvendt at DR i årevis. Nordisk Radio Reklame er 100 % ejet af det multinationale selskab SBS Broadcast, der har hovedsæde i Luxembourg. Nordisk Radio Reklames P4 skal have hovedkvarter i Århus. SBS driver radio- og tv-stationer i 12 lande, herunder bl.a. de to TvDanmark kanaler og de to radiostationer, The Voice og Pop FM.
Det mest overraskende i ansøgerfeltet er uden tvivl fraværet af en ansøgning fra TV 2, der ellers havde erklæret at de ville være meget interesserede i at drive en landsdækkende radiokanal. TV 2’s direktør siger til forskellige aviser, at man ikke mener at økonomien kan hænge sammen på den 4. kanal – og at man derfor i stedet har valgt at satse på den 5. kanal, der udbydes senere på året.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -