 Hverken den formidlingsmæssige kvalitet, den tekniske kvalitet eller den indholdsmæssige kvalitet er god nok. Det vurderer radioekspert Lasse Roldkjær overfor radionyt.com - efter at Radio 24syv har været i luften i en måned. Han mener, at der mest er tale om navlebeskuende og selvforherligende radio - dog med visse underholdende momenter. Sendefladen er ustruktureret - og er tung, firkantet og uhomogen - og så er der en eklatant mangel på continuity og flow. Der er for lange programmer og manglende lydmæssig identitet. Nu kan det kun gå fremad.
Radionyt.com har bedt Lasse Roldkjær om at kommentere på, hvordan Radio 24syv har klaret sig - efter én måned i æteren. Lasse Roldkjær er Broadcast Media Consultant, og arbejder pt. - siden august 2011 - som redaktør, producent og coach for Sveriges største kommercielle radiostation Mix Megapol, hvor den primære opgave er at få deres morgenshow på ret køl.
Hvad er din generelle, overordnede vurdering af Radio 24syv efter den første måned? Lever de op til forventningerne eller lever de op til fordommene?
Lasse Roldkjær: "I forhold til det budget som stationen har til rådighed, og i forhold til de dygtige folk - der på ledelsesniveau er involveret - har jeg har haft store forventninger til Radio 24syv. De er på ingen måde blevet indfriet."
Har Radio 24syv leveret den fornyelse man bebudede? Har Radio 24syv redefineret oplevelsen af taleradio i Danmark? Har den form for samtaleprogrammer, der har domineret Radio 24syv repræsenteret et opgør med den måde, der hidtil er blevet lavet radio på i Danmark? Eller har radioen bare lydt ’almindelig’?
Lasse Roldkjær: "Radio 24syv har på ingen måde givet fornyelse med den type radio som mestendels kan høres på stationen. Man havde sikkert ikke programmer i 80'erne med titler som 'Millionærklubben' eller 'Mødregruppen', men man havde programmer med noget nær samme formsprog og hyggestunder i radioen, der mere var baseret på folks interesse og passion for et emne, end der var tænkt i, hvordan det kunne kommunikeres og formidles bedst muligt til glæde for lytterne."
Er det lykkedes Radio 24syv, at lave en folkelig, mangfoldig og vedkommende radio – eller er radioen snarere en ”lukket fest” for helt særlige (især københavnske) segmenter af befolkningen?
Lasse Roldkjær: "Det står småt til med folkeligheden; der er mest tale om navlebeskuende og selvforherligende radio. Der har dog været visse underholdende momenter, men det er underholdende i samme kaliber, som det jeg ellers hører på Radio Karen, som er en radio drevet af passioneret godtfolk og andre sære eksistenser, der forsøger at tackle sig selv og forholde sig til den verden de lever i i dag. Eneste forskel er, at de såkaldte værter på Radio24Syv er velbetalte og mere forsøger at forholde sig til den verden de levede i i 1980'ernes København. Og jeg har aldrig - og på så kort tid - hørt så meget om depressioner, stoffer og stofmisbrug, gå i byen kultur, Krasnalpolsky osv."
Hvordan vurderer du værterne? Lyder de som fagligt dygtige radioværter, der kan deres håndværk – indenfor klart afstukne rammer? Er det i orden, at have en vært med stærk amerikansk accent to timer i prime time? Hvordan vurderer du de ’holdningsbærende’ studieværter, der (vist) alle er af borgerlig observans?
Lasse Roldkjær: "Et par af værterne på morgen- og eftermiddagsfladen er gode - både fagligt og formidlingsmæssigt, og man kan høre de kan deres håndværk, og for mig er det underordnet, om de har fransk, amerikansk eller anden accent - så længe de forstår sig på opgaven som radiovært. De fleste af Radio24syvs såkaldte værter kan dog have stor glæde at have en rigtig radiovært, der kan håndværket, ved deres side. Der er ingen tvivl om, at de fleste af de håndplukkede folk i Radio 24syv har noget på hjerte, men det kommer bare ikke ud."
Forud fra starten lød det fra Jørgen Ramskov: ”Vi vil gerne have egentlige satire-programmer, og derudover vil vi gerne prøve at få humor og smil ind i vores programflade. Ikke ment som comedy, men som godt humør. Vi vil ikke være så selvhøjtidelige". Hvordan er det lykkedes for Radio 24syv at leve op til dette? Og helt konkret: Radio 24syv er forpligtet – iflg. koncessionen – til dagligt at sende 25 minutters satire [”udtryksform hvormed man kritiserer personer el. sociale el. politiske forhold ved at latterliggøre dem”] - Har du hørt satire på Radio 24syv – og hvis ja, hvordan vurderer du det?
Lasse Roldkjær: "Jeg har ikke lagt mærke til satiren på Radio 24syv. Jeg har i hvert fald ikke hørt noget der ligner."
Hvis du skal bedømme sendefladen – time for time – på Radio 24syv i forhold til P1: Er der så i løbet af døgnet noget tidspunkt eller nogle tidspunkter, hvor Radio 24syv leverer et stærkere, positivt anderledes, kvalitetsmæssigt, indholdsmæssigt bedre produkt end P1?
Lasse Roldkjær: "På alle tider af døgnet leverer de et anderledes produkt, men ikke positivt anderledes, og det giver slet ingen mening at sammenligne kvaliteten mellem P1 og 24syv, og det er heller ikke fair overfor Radio 24syv. P1 er overlegen på alle områder, men P1 har flere års forspring, og de bliver sikkert ikke indhentet i indeværende koncessionsperiode."
Hvordan vurderer du programlægningen - herunder bl.a. placering af programmerne og længden af disse - samt kontinuiteten i løbet af dagen?
Lasse Roldkjær: "Sendefladen er på ingen måde velstruktureret - og for en taleradio føles programfladen tung, firkantet, uhomogen og så er der en eklatant mangel på continuity og flow. Mange af programmerne er for lange, og flere gange om dagen skal hele målgruppen udskiftes. Det er som lokalradio i 1980’ernes glade amatørdage."
Hvordan med de mere tekniske/formmæssige forhold? Synes du, skramlende mikrofoner har været et problem? Har den tekniske afvikling været i orden? Monteringen af udsendelserne? Hvordan vurderer du stationens lydbillede/imaging (jingler, fravær af promotion-spots, skillere, underlægningsmusik)? Formsprog? Lyder Radio 24syv som en moderne, dynamisk radiostation? Teaser de for lidt/for meget? De manglende podcasts? Manglende/ufuldstændige programoversigter?
Lasse Roldkjær: "Den tekniske lydkvalitet er en skandale. Når man tænker på, at det er en taleradio og talen er det mest vigtige på stationen, så er det mig ubegribeligt, at man har valgt, at alt skal lyde, som der bliver talt i en dåse.
Jeg kan ikke vurdere stationens lydbillede som imaging mm. for den er der ikke; der er ingen lydmæssig identitet, og såfremt det er 24syvs intension at lyde som en moderne dynamisk radiostation, så er det mislykkedes fælt.
Manglende podcast fra dag ét har været uforståeligt. Det er lige præcis en station som Radio 24syv, der med en meget fragmenteret og uhomogen programflade kunne have stor værdi af et liv som podcasts. Som jeg vurderer det, er de 90 pct. af Radio 24syvs programmer vel bedre egnede som podcasts - end som egentlige radioprogrammer. En podcast hører brugerne som oftest fra start til slut (på ingen måde som radio af i dag); her betyder det ikke noget, om du teaser, formår at forklare hvad vi emnemæssigt kommer fra og hvor vi er på vej hen, forklarer hvem der taler, har tænkt på imaging, tænker i kvalitetslyd osv. Det er blot en mand, en kvinde, en mikrofon og noget på hjerte. Når jeg tænker efter, så er Radio 24syv bare podcast på radio, altså en fuldstændig misforstået opfattelse hvad radio er."
Hvad har været det bedste ved Radio 24syv i den første måned?
Lasse Roldkjær: "Claus Cancel og Maria Dohn. De står som lysende eksempler på værter, der kan deres håndværk og som kan formidle til gavn for lytterne."
Hvad har været det værste ved Radio 24syv i den første måned?
Lasse Roldkjær: "Jeg har ikke lyst til at hænge specifikke programmer eller værter ud, og der er i øvrigt flere, der kæmper om pladsen."
I går onsdag kom så de første officielle lyttertal. Hvordan bedømmer du disse tal – inkl. hhv. reach (dækning) og share (markedsandel)?
Lasse Roldkjær: "Det er første gang, at en station uden for DR får mulighed for at konkurrere på noget, der ligner lige distributionsvilkår med DR. Ti meget kraftige sendefrekvenser gør hele forskellen. Samtidig kan 24syv levere et produkt, fri for reklamer, hvor eneste konkurrent er DR, hvis muligheder for at lave sit konkurrerende produkt er blevet væsentligt forringet ved sammenlægning af to kanaler i én.
NOVAfm har til sammenligning kun to meget kraftige sendere, og konkurrencen fra DRs side mod et format som NOVAs eller The Voice er massiv med flere kanaltilbud; yderligere findes der en lang række rigtige gode lokale og regionale produkter at konkurrere med.
Jeg har tidligere sagt, at til Radio 24syvs gunstige vilkår skal man også lægge, at stationen sender på et i forvejen benyttet frekvenssæt, hvor 24syv med sikkerhed kan finde en stor del af sin kommende målgruppe blandt de 400.000 lyttere som allerede findes på dette frekvenssæt. Derfor er det primært den nye yngre del af målgruppen som 24syv har skullet slås for, men det er også dem, der er mest mobile og af natur mest åbne for nye gode tilbud. Jeg synes, at det bliver bekræftet af de lyttertal, som stationen har kunne fremlægge i går.
Der findes naturligvis ingen arveret til lyttere på en given frekvens, men det er - alt andet lige - en stor fordel at påbegynde sine udsendelser på en kanal, der gennem år er blevet aflyttet. Og om ikke andet så bekræfter lyttertallene, at danskerne er vanedyr; det tager både tid for lytterne at finde ud af, at kanalindholdet har ændret sig og yderligere tid før, at de får pladsen udskiftet med en anden kanal."
Med disse lyttertal – hvordan vurderer du så Radio 24syvs muligheder for at få en bedre udbredelse; altså flere lyttere (på samme måde som DR2 lagde ud med skuffende seertal og dårlige anmeldelser ved starten – men efterhånden fik pæne seertal og respekt blandt anmelderne)?
Lasse Roldkjær: "Radio er ikke tv. Tv er på mange områder så meget lettere at producere og skabe i forhold til radio. Budgetterne er større, der er flere mennesker involveret og tv har en større plads i brugernes bevidsthed end radio. Tv kan rykke brugerne fra sæson til sæson ved planlægning og programlægning af de rigtige programmer. 24syv kommer ikke til at lave 'en DR2'. Det her er det lyttertalsniveau, stationen vil ligge på fremover. Det er knap 100 millioner om året til glæde for ca. 400.000 lyttere. Lige nu bliver tallene båret af fascinationen af det nye og det meget anderledes som kan høres på kanalen, men havde det været Radio Karen, der blev udsendt på samme kanal, ville lyttertallene være de samme - omend jeg tror, at Radio Karens share ville have været højere. De formår både at lave bedre continuity, de er mere interessante, mere ægte, mere vedkommende, mindre forstilte og ikke mindst sjovere."
Er Radio 24syv det hele værd? Som det har lydt den første måned – er det så for 7,75 mio. kr. radio vi fik i november måned? Er det et ’relevant’ monopolbrud på landsdækkende public service radio?
Lasse Roldkjær: "Uanset hvor lille og ubetydeligt et monopolbrud på landsdækkende public service radio der er tale om, vil det altid være bedre end intet. Jeg bifalder enhver form for mangfoldighed i radioen - også selvom mangfoldigheden i dette tilfælde synes at være købt til overpris. Jeg kan have min mening om kvaliteten, men det lader jo til at DR formår at lave ganske god radio uden de 100 mio. kr. om året, så på den måde er det vel bedre, at der nu er skabt en større mangfoldighed."
Hvordan vurderer du fremtidsudsigterne for Radio 24syv? Har de fundet deres form – og hvis ikke, hvornår vil det ske? Hvad tror du, vil blive lavet om/justeret?
Lasse Roldkjær: "Radio 24syv er den station - uden for DR - der har de bedste fremtidsudsigter - i hvert fald set inden for en 8-årig periode i forhold til økonomi vs. programproduktion.
Stationen har på ingen måde fundet sin form. Alt hvad der udsendes lige fra indhold, programmer, nyheder, imaging bærer præg af, at det er skabt i al hast uden de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer og ressourcer. Det har ikke været nemt for programledelsen at skulle skabe en helt ny station fra bunden på så kort tid, så det kan kun blive bedre og alt vil blive justeret – alt BØR blive justeret.
Så kvaliteten af indhold og kvaliteten af formidlingen skal nok blive bedre, men det kommer ikke til at forandre det store på lyttertallene. Muligvis vil det have en positiv effekt på sharen. Det er faktisk overraskende, at en taleradio har så lav en share; her er der jo ikke tale om en musikradio, hvor lytterne dumper ind og på 5-10 minutter lige skal have deres musiktrang stillet. For Radio 24syvs vedkommende er der tale om programmer, hvor man kun får udbytte af lytning ved lang lytning. Ved lytning på 5-10 minutter er man som lytter jo blot håbløst forvirret over, hvad der foregår. Som det er nu, formår værterne ikke at holde deres lyttere i særlig lang tid - simpelthen fordi den formidlingsmæssige kvalitet, den tekniske kvalitet og den indholdsmæssige kvalitet ikke er god nok."
|
