Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny netradio for unge - RadioDUNO
Mandag 4. juni 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ungdomsportalen duno.dk ('De Unges Number One') har lanceret en ny internetradio - RadioDUNO. Den nye radiostation melder om gode lyttertal og et stigende besøgstal til portalen.
DUNO drives af frivillige kræfter og finanseres indtil videre udelukkende af personligt indskud. Omkring ti personer er tilknyttet projektet.

RadioDUNO gik i luften for to måneder siden og er tænkt som et supplement til de unges lektielæsning og surfingen på internettet.

Der sendes mest nonstop hitmusik, men der er også specialprogrammer såsom 'EQ', der lover "update på nyt musik fra den danske og udenlandske musikundergrund". Der er programmet 'Subgroupe', der udelukkende spiller upcomming musik fra Danmark, og så er der 'Støj', hvor der bydes på Heavy Metal.

Udover at spille den nye og populære musik, satser RadioDUNO også på den danske musikundergrund. Man samarbejder med MyMusic.dk for at finde frem til de nye guldkorn, og sammen med diskant.dk laver RadioDUNO et ugentligt program med nyheder og nye numre fra musikundergrunden i både ind- og udland.

RadioDUNO har to faste studieværter: Jesper Hermansen og Lasse Bo Wamsler. Sidstenævnte er også stationsleder. Iflg. en pressemeddelese er man dog snart på vej til at have 7 studieværter.

Værterne sidder forskellige steder i landet, og laver programmerne - der så efterfølgende bliver udsendt fra RadioDUNO, der fysisk holder til i Sorø.

Den nye radiostation kommer også ud i landet. I løbet af sommeren vil man sende direkte fra forskellige steder af Danmark. Lørdag den 2. juni var man således på Fyn, hvor man i 9 timer sendte direkte fra flere fynske byer. Man satser også på, at være til stede ved flere af årets musikfestivaller.

RadioDUNO laver tillige tema-uger. I næste uge er temaet 'Sikker Sex', hvor man sammen med læger, sexologer og unge vil sætte ekstra fokus på sikker sex. RadioDUNO bliver i den forbindelse støttet af præventionsfirma, der vil sponserere gratis kondomer.

'DUNO Nyhederne' sendes alle hverdage kl. 09.00, 12.00, 15.00, 18.00 og 21.00. Desuden sendes vejrudsigt 9 gange i døgnet.

RadioDUNO kan findes her: http://www.duno.dk/radio/



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -