Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


B.T. kampagne mod DRs musikpolitik
Fredag 6. december 2002
Af Karsten Jensen
 
Den seneste tid har DR P3s musikudvalg været under hård beskydning fra de trykte medier - især dagbladet B.T., der i skarpe vendinger har kritiseret musikken på P3. Nogle af de trykte medier har fundet bands, der ikke har kunnet få airplay på P3 og har bragt musikernes klagesang i medierne uden selvsamme medier har gjort sig overvejelser om musikudvalgets dispositioner måske er berettiget.
Seneste artikelserie om DRs musikudvalg findes i torsdagens udgave af B.T., hvor avisen i tre-fire artikler skriver om musikken og styringen af musikken på P3.

En af avisens artikler handler om rockbandet Fool's Paradise, der ikke spilles på P3 eller på P4. Gruppen hævder i avisen, at de ikke kan få spillejobs, og at pladebutikker ikke vil sælge deres plader så længe deres musik ikke høres i radioen. Gruppen har dog været interviewet på den regionale P4-afdeling i Nordjylland, som efter sigende godt kunne finde et par "ørenhængere" hos bandet.

Avisen skriver i en anden artikel: "P3 er nåleøjet, som ny popmusik skal igennem for at
nå pladekøberne", at af de landsdækkende musikkanaler er det kun P3 og The Voice, der spiller ny dansk popmusik, som endnu ikke er etablerede hits ...

Selvom et band får airplay hos DR er det ikke ensbetydende med massivt pladesalg og stort publikumsrykind på spillestederne.

Det danske band Stripclub Junkies er hjulpet på vej af DR og har opnået pladekontrakt med selskabet NOIZ, men har ikke haft gode salgstal. Gruppens nylige debutalbum har solgt 8-900 stk. ifølge gruppens forsanger, som radionyt.com's journalist har talt med ved en anden lejlighed. Gruppen har udsendt tre radiosingler, der alle er blevet spillet meget på P3 og gruppen har ved flere koncerter ikke altid fået de røde lamper til at lyse ved indgangen.

Det vestjyske pop-band Spar2 har ikke fået airplay på P3 og er kun ganske få gange spillet på P4 - men til gengæld spillet gruppen ofte på flere lokalradioer. Spar2 har selv betalt for deres pladeudgivelser og får masser af spillejobs og har solgt 3-4.000 stk. af deres seneste cd "Lugter lidt af øretæver". Et salgstal gruppen er yderst tilfreds med.

Stripclub Junkies er beviset på, at det, at en gruppes musik spilles på DR, ikke nødvendigvis fører til økonomisk succes og Spar2 beviser, at musikken også kan klare sig uden DR.

I en anden af artiklerne i B.T. torsdag skriver avisen, at kulturministeren vil gribe ind over for P3s dominans over for dansk musik og vil stille krav til stationen for at sikre dansk musiks
mangfoldighed. Artiklen påpeger, at kulturministeren ikke vil nævne, hvilke krav han stiller til stationen, men at nye såkaldte public service-kontrakter vil stille en række minimumskrav til DR.

I artikelserien har avisen indhentet kommentarer fra musikbranchen, der åbent kritiserer musikudvalget på P3 og det faktum, at værterne i mindre grad selv er med til at bestemme hvilken musik der spilles i udsendelserne.

B.T.s artikelserier kan findes her: http://www.bt.dk/Rampelys.pl?c=left&aid=121150


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -