Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Anja vinder Voice Rutschebane mareridt
Fredag 19. april 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mandag kl. 06.30 satte ni deltagere sig tilrette i Tivolis legendariske rutschebane. Alle for at forsøge at vinde hovedpræmien i ”Rutschebane Mareridt” - en udholdenhedskonkurrence i rutschebanekørsel arrangeret af The Voice og Tivoli. Fire deltagere klarede i alt 1.364 omgange i den kørende forlystelse, så der måtte i dag fredag, hvor det var aftalt at konkurrencen skulle afsluttes, findes en vinder ved en særlig test af deltagerne.
Da konkurrencetiden udløb fredag eftermiddag kl. 14.00, var der fire deltagere tilbage, som alle havde udholdt 1.364 omgange i Tivolis Rutschebane. Der var derfor arrangeret en finale på Plænen, hvor de fire finalister, som alle var lettere fortumlet efter i alt 60½ timers rutschebanekørsel, skulle gå balancegang på en smal stålskinne.

Vinderen blev den 19 årige Anja Nielsen (billedet) fra Broby på Fyn. Hun kunne på den korteste tid gå længst på skinnen og samtidig klare at holde sig oprejst – på trods af, at hun havde kørt hele 982,8 km i rutschebanen.

Den 19-årige Fynbo Anja Nielsen: ”Jeg havde overhovedet ikke regnet med at vinde, så lige nu har jeg det vidunderligt, simpelthen helt igennem pragtfuldt. Det har været virkelig hyggeligt at deltage i konkurrencen, for jeg har tilbragt tiden sammen med nogle virkelig dejlige mennesker. Jeg har drømt om at komme til Japan de sidste to år, og nu har jeg endelig muligheden for det. Jeg tager af sted sammen med min kusine”, siger et glædeligt rystet Anja, inden hun iler af sted for at prøve en tur i Tivolis "Det Gyldne Tårn" sammen med de øvrige deltagere i Rutschebane Mareridt.

Anja vinder en rejse for to personer til Japan med indlagt besøg i Kurashiki Tivolipark, lige udenfor Okayama.

Andenpladsen gik til Mads Pedersen fra Randers, der blev honoreret med et rejsegavekort på 5.000 kr. fra MyTravel. Samtlige fire finalister modtager endvidere et Wild Card til Tivoli, så de ganske gratis kan prøve de mange forlystelser i parken - eller tage endnu en tur i Rutschebanen…

Eventen gav særdeles god reklame for The Voice – bl.a. i form af et langt indslag i TV-Avisen og omtale i en række dagblade.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -