Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 7. januar 2004
Radio 100FM sender fra ulovlig position i fredet området nær Århus
En radio-sendestation er uden tilladelse stillet op på et fredet område ved Jelshøj i Holme Bjerge - det højeste punkt i Århus Kommune, skriver Århus Stiftstidende i dag. Det er Antenne Århus - ved Lasse Christensen og Allan Jensen - der har etableret sendestationen, der anvendes til at udsende Radio 100FM på 106.5 MHz. Læs mere

Onsdag 7. januar 2004
S.A. Radio i betalingsstandsning
S.A. Bundgaard, der driver firmaet S.A. Radio, har overfor skifteretten i Randers meddelt en betalingsstandsning. Årsagen er primært en opbygget momsgæld. S.A. Radio har i omkring 15 år udført antennearbejde for mange danske lokalradioer og har de seneste år tillige forhandlet FM-sendere. (SHN)

Onsdag 7. januar 2004
DRs kulturchef har sagt op - efter kun 2 år
DRs kulturchef har sagt op - efter kun 2 årFor mindre end 2 år siden blev nordmanden Leif Holst Jensen ansat som ny kulturchef for alle kulturmedarbejdere på både DR Radio og DR TV, men nu har han sagt sig stilling op og er rejst hjem til Norge, erfarer radionyt.com. Så vidt vides er det private familiemæssige grunde til at Leif Holst Jensen har forladt det attraktive job i DR, og uden sammenhæng med den voldsomme kritik ansættelsen af en nordmand til at administrere dækningen af den danske kultur i Danmarks største kulturredaktion fik. Leif Holst Jensen er nu ansat som direktør for den Norske Producentforening. (SHN)

Onsdag 7. januar 2004
Medier siger nej til mellembølgeradio
Interessen for at etablere en radiostation på mellembølgebåndet (AM) hos de danske medievirksomheder kan ligge på et meget lille sted, skriver Børsen i dag. TV 2 og Egmont siger direkte, at de simpelthen ikke finder det attraktivt, og Det Berlingske Officin mener, at det vil blive for stor en markedsføringsmæssig opgave. Derimod synes Modern Times Group (MTG) ikke helt afvisende. Læs mere

Onsdag 7. januar 2004
Ti år med Koplevs Krydsfeldt
Ti år med Koplevs Krydsfeldt I morgen den 8. januar er det 10 år siden, at DR P1 første gang sendte Koplevs Krydsfeldt, skriver dagbladet Information. Siden starten er det blevet til 450 udsendelser og 500 gæster, der har sat sig til rette i de blå lænestole øverst oppe i Tårnet i Radiohuset. Fra og med i morgen får Koplevs Krydsfeldt i øvrigt ny sendetid: Det bliver fremover hver torsdag kl. 10.03-11.30. (SHN)

Tirsdag 6. januar 2004
Sky Radio forklarer sine lyttertal
Sky Radio har overfor Ritzau givet udtryk for, at man havde hen ved en million ugentlige lyttere selvom det ikke kunne dokumenteres i den seneste lyttermåling fra Gallup. Sky Radios påståede lyttertal fik DR til at reagere og varslede mere objektive lyttertal i fremtiden. Sky Radio har nu forklaret hvordan tallene er kommet frem. Læs mere

Mandag 5. januar 2004
Massiv DR-dækning af Strukturkommissionens rapport
Når Strukturkommissionen fredag den 9. januar præsenterer sin næsten 1600 siders rapport dækkes begivenheden massivt af DR. I forlængelse af TV-avisen kl. 12 på DR 1 sender DR Nyheder to timer direkte fra offentliggørelsen i Vingstedcentret ved Vejle. Radioavisen, P3 Nyheder og samtlige DRs ni regionale kanaler er også til stede ved offentliggørelsen. P1 sender en særudsendelse om Strukturkommissionens rapport fra 14-14.30, og fra 14.30-16 transmitterer DAB-kanalen, DR Demokrati, direkte fra debatten. (KJ)

Mandag 5. januar 2004
Radio Viborg snart med 500 Watt
Radio Viborg har som den første station fået lov til at sende med 500 Watt på én af sine sendere. Det drejer sig om senderen på 105.0 MHz, der er placeret på Ærøvej i Viborg. Tilladelsen blev givet den 5. december, men endnu sendes der ikke med den forhøjede sendestyrke. Læs mere

Fredag 2. januar 2004
SBS nu oppe på 1.3 mio. ugentlige lyttere
SBS nu oppe på 1.3 mio. ugentlige lyttereMens Sky Radio kun opnår et lyttertal på 572.000 ugentlige lyttere i november måned - frem fra 495.000 lyttere i 3. kvartal, er der anderledes stor fremgang for SBS stationerne The Voice og Radio 2. The Voice opnår iflg. Gallup 822.000 ugentlige lyttere i november måned, hvilket kan sammenlignes med tallet for 3. kvartal, hvor The Voice kun havde 587.000 ugentlige lyttere. Radio 2 går frem fra 396.000 til 520.000 ugentlige lyttere. Pop FM går tilbage, men samlet set opnår SBS Radio i alt 1.320.000 ugentlige lyttere i november måned - mod 1.224.000 i 3. kvartal 2003. (SHN)

Fredag 2. januar 2004
Nye lyttertal viser tilbagegang for Sky - og fremgang for DR og Voice
Gallup har netop offentliggjort lyttertal for november måned, der viser at Sky Radio andel af radiolytningen er faldet fra 2.5 pct. i 3. kvartal - til 2.3 pct. i november måned - og det på trods af, at Sky Radio i halvdelen af november måned har sendt landsdækkende på den 5. FM-kanal. Samtidigt viser tallene at den øgede konkurrence fra Sky Radio og Radio 100FM ikke har betydet det fjerneste for DRs lyttertal. Tvært imod. DRs markedsandel af al radiolytning (share) er således steget fra 68.4 pct. i 3. kvartal til 69.2 pct. i november måned. Det går også godt for SBS stationerne: Både The Voice og Radio 2 har markant fremgang. Læs mere

Fredag 2. januar 2004
Sky tror på op mod 1 mio. ugentlige lyttere
Sky tror på op mod 1 mio. ugentlige lyttereRitzaus Bureau fortæller i dag, at adm. direktør for Sky Radio, Kasper Krüger, mener at de seneste lyttertal fra Gallup, tyder på, at Sky Radio har op mod én mio. lyttere om ugen. Gallup-målingen offentlig-gøres i slutningen af januar. (SHN)

Fredag 2. januar 2004
Kortere radioaviser fra i dag
På trods af kritik fra bl.a. kulturminister Brian Mikkelsen og journalisterne på DR, har chefredaktionen på DR Radio fastholdt at længden af Radioaviserne skæres ned. Nedskæringen træder i kraft i dag og rammer iflg. Information de radioaviser, der sendes på P4 om morgenen mellem kl. 6 og 9. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -